La Galette - København

Det var en blæsende men smuk dag kort tid efter sommerferien

Familien havde været i Tivoli
Det havde været ret så hyggeligt.
Blandt andet fordi det altså var EFTER sommerferien.
Så der var ikke så frygtelig mange mennesker.

Vi havde spist en sen frokost på Restaurant Valhal.
En udmærket burger, som måske bliver anmeldt på et senere tidspunkt.

Først på aftenen var selskabet blevet reduceret til Pernille og mig.
Vi trængte egentlig til noget at spise.
Men vi havde selvfølgelig ikke holdt os tilbage med is og lignende.
Så det var ikke den store sult, der prægede os.

Vi gik lidt rundt i den gamle have og kiggede på forskellige spisesteder.
Men der var ikke rigtig noget vi havde lyst til.

Til sidst blev vi enige om at gå ud af Tivoli og rundt om hjørnet til Copenhagen Corner.
Jeg mente at kunne huske at man der kunne få gammeldags højt belagt smørrebrød.

Men vi blev skuffede.
Det kunne man ikke.
Det er blevet til et lidt kønsløst internationalt sted.
I hvert fald hvis man skal tro spisekortet.

Så vi blev jo lidt slukørede.

Men så kom Pernille pludselig i tanker om at det jo var rigtig længe siden vi sidst havde været på La Galette.
Så med fornyet optimisme styrede vi mod Larsbjørnsstræde.

La Galette er en spøjs lille restaurant.
Den ligger klemt lidt inde i en baggård med kun plads til et par enkelte borde udendørs.
Den har eksisteret i mange år.
Da børnene var mindre var det altid et hit at tage derind og spise pandekager.

For det er det de kan på La Galette.
Men ikke traditionelle danske pandekager.
Nej store franske madpandekager som er bagt med boghvedemel.
Og med alt muligt spændende fyld i form af kød, fisk eller grøntsager.
Så der er langt til vores hjemlige pandekager med is.

Det var en dejlig aften så der var mange mennesker på gaderne, mens vi slentrede ned ad Larsbjørnsstræde.
Vi blev dog på et tidspunkt opmærksomme på at de fleste tilhørte en noget anden generation end vi gjorde.
Men det er jo også lige midt i Københavns Latinerkvarter, som primært er befolket af studerende.

Udenfor porten ind til den rigtige baggård står der et stort skilt på fortovet, som forestiller Obelix.
Det har stået der al den tid vi er kommet der.
Rart med en vejviser.
Så vi dykkede ind gennem portåbningen og gik hen til indgangen.

I døren mødte vi en sød kvindelig tjener.
Da vi spurgte om hun kunne klare et bord til to, som ikke havde reserveret, så hun noget tvivlrådig ud.
Men hun konfererede med en af sine kolleger, muligvis indehaveren, på rivende hurtig fransk, som vi ikke forstod meget af.
Men efter et par minutters gestikuleren vendte hun sig smilende om mod os sagde at der var lige et lille bord ovenpå.

La Galette ER en meget lille restaurant.
Der er måske 10-15 borde som står klinet sammen i et meget lille lokale helt op til en bardisk og med frit udsyn til køkkenet.
Stemningen er meget fransk cafe-agtig.
Vi havde som sagt været der nogle gange før.
Men vi var ikke klar over at der også fandtes et "ovenpå".
Men vi blev ledt gennem stueetagen og ud gennem en dør som ledte til en trappe, hvor også toiletterne befandt sig.
En etage oppe gik vi ind gennem endnu en dør og var pludselig på en slags balkon, med udsyn nedover en del af stueetagen.
Og der stod lige et lille to personers bord helt henne ved rækværket.
Det var meget sjovt at kunne sidde og kigge ned på de andre gæster, mens de spiste.

Vi fik hurtigt bragt et spisekort hver.
Det så ud som vi huskede det.
En masse forskellige boghvedepandekager som hovedretter med alt muligt forskelligt.
For eksempel æg, skinke, tomat, spinat, løg, gedeost og sågar hakkebøf.
Og en masse forskellige søde hvedepandekager med for eksempel honning, banan, chokolade og kastaniecreme.
Så der er nok at vælge imellem.

Pernille bestemte sig for den mest overdådige pandekage på menuen.
En Saint Malo med Røget laks, kaviar, rødløg, purløg, creme fraiche og salat.

Jeg må indrømme at jeg også var fristet af den.
Og af en ved navn Obelix, som var med hakkebøf, æg, tomat og løg.
Men så fik jeg udover kanten øje på en der fik suppe.
Jeg kiggede på menukortet en ekstra gang og opdagede at de havde fiskesuppe fra Bretagne  med Emmenthaler og croutoner.
Jeg kom pludselig i tanker om bouillabaissen, som jeg ikke fik i Skagen.
Så jeg besluttede mig hurtigt for suppen.

Men vi skulle jo også have noget at drikke.
Udvalget af drikkevarer er ikke helt så overdådigt som udvalget af pandekager.
Men man kan få husets rødvin i halve og hele flasker, Hancock øl fra fad og diverse sodavand.
Og så kan man få æblecider.
Fra Bretagne.
Den måtte vi prøve.

Da vi havde bestilt, sad vi lidt og kiggede rundt på de øvrige gæster både oppe og nede.
La Galette tiltrækker alle slags menneseker.
Priserne er meget rimelige, så der er mange unge mennesker.
Men også sådan nogle gamle nogen som os.
Og børnefamilier.
Vi sad lidt og diskuterede om ikke manden i den familie, der sad et par borde fra os var en tidligere minister.
Men vi blev aldrig enige om, hvorvidt det faktisk var ham eller bare en der lignede.

Æblecideren kom hurtigt på bordet sammen med en flaske vand som vi også havde bestilt.
Cideren skulle drikkes af nogle sjove stentøjskopper.
Et spøjst indslag men sikkert meget originalt.
Cideren var en oplevelse.
Sidst jeg drak æblecider var det en dåse med Summersby, som jo ret beset ikke har noget med cider at gøre.
Det er snarere en sød alkohol holdig sodavand med lidt kunstig æblearoma.
Men denne cider var noget ganske andet.
Den var tør.
Meget tør endda.
Og den havde en distinkt aroma af gær.
Som man finder det i belgiske øl.
Og en klar smag af friske æbler.
Meget meget læskende og samtidig kraftig i smagen.
Lækkert.

Så kom maden.

Pernilles pandekage så lige så overdådig ud, som antydet i menukortet.

Jeg fik lov at smage en bid, og jeg kunne kun være enig med hende i at den smagte himmelsk.
Boghvedemelet giver pandekagen en helt speciel, nærmest brødagtig smag og konsistensen er mere bastant end i en dansk dessert pandekage.
Og fyldet var rigeligt.
Den røgede laks var som smør at tygge på.
Det levede til fulde op til vores begges forventninger.

Min suppe derimod var en lille smule skuffende.
Den blev serveret rygende varm i en dyb stentøjs skål.
Og den blev ledsaget af en skål med revet Emmenthaler som virkede meget friskrevet og en skål med croutoner.
Den duftede himmelsk.
Og jeg tog forventningsfuldt den første skefuld.
Som smagte af...
Suppe.
Jeg havde fantaseret om en eksplosion af kraft med en kompleks smag af mange forskellige fisk og skaldyr.
Men det fik jeg ikke.
Det var på ingen måde en dårlig suppe.
Slet ikke.
Men jeg havde nok sat mine forventninger for højt ved erindringen om bouillabaissen.
Og dette var jo ikke en bouillabaisse.
Det stod der heller ikke på menuen.
Der stod fiskesuppe.
Og det var det.
Og som sagt på ingen måde en dårlig fiskesuppe.
Men skuffet det blev jeg.
Selvom det jo var min egen skyld.

Da vi havde spist hovedretterne overvejede vi lidt om vi skulle tage en dessertpandekage eller en kop kaffe.
Men vi blev enige om at vi var for trætte efter en lang dag i Tivoli.
Så vi nøjedes med vores hovedretter.

Regningen lød på 315 kr.
Og det er BESTEMT ikke dyrt.

Det er helt sikkert ikke sidste gang vi skal på La Galette.
Men næste gang holder jeg mig nok til pandekagerne.

www.lagalette.dk