En god ide...

Under en pragtfuld ferie i Skagen var vi en aften ude at spise på en dejlig fiskerestaurant.

Det var en rigtig god oplevelse, og på et tidspunkt sagde Pernille at man skulle have været madanmelder, så man kunne have skrevet noget pænt om restauranten.

Herfra opstod ideen om at lave en blog, hvor vi kunne skrive om vores oplevelser på diverse restauranter.

Gode såvel som dårlige.

Det er ikke fordi vi går SÅ meget ud og spiser.

Men det sker da flere gange om året.

Og det kunne da være meget sjovt med sådan en slags dagbog over oplevelserne.

Nu må vi se, hvordan det udvikler sig.

Og om der er nogen der gider læse, hvad vi skriver.

mandag den 28. september 2009

Cafe Optimisten - Nyhavn - Købebhavn

Lørdag eftermiddag.

Vi havde været på museum.

Davids Samling
Meget spændende men også ret overvældende.
Så vi trængte til en sen frokost.

Da vi kom ud på gaden overvejede vi lidt, hvad vi skulle.
Men bestemte os hurtigt for at gå i Nyhavn og afprøve Cafe Optimisten, som Pernille havde hørt om.

Som sagt så gjort.
Vi drejede mod Nyhavn og fik ret hurtigt øje på en kæmpe storskærm, som ragede højt op over havnen.
Vi blev lidt irriterede og talte om at det dog også var for dårligt at hele byen snart er plastret til med diverse pågående reklamer.
Men da vi kom lidt tættere på, kunne vi både se og høre at der var tale om en storstilet konkurrence i buskydning, som foregik henover havneløbet, og som så samtidig blev vist på storskærm til ære for dem, der stod længst væk.
Og det var jo straks en anden sag.
Dejligt at se at byens pladser kan bruges alternativt.

Nå men det var et sidespring.

Vi fik mast os igennem menneskemængden og ned mod Nyhavnsbroen.

Cafe Optimisten ligger på "Den Forkerte" side af Nyhavn.
Den side der i gamle dage hed "Den Pæne" side.
Så der er væsentlig mindre trængsel end ovre i solsiden.
Og det er jo rart.

Vi fandt hurtigt cafeen, som lå lidt undseligt og skuttede sig næsten lige ved siden af broen på denne kølige eftermiddag.
En diskret markise og et par enkelte borde, som optimistisk var stillet op udenfor markerede at her lå en lille oase.
Optimistisk fordi der egentlig var ret køligt og blæsende.

I døren stod en ung servitrice, som ivrigt fulgte efter os ned i dybet og ivrigt forkyndte at vi skam måtte sætte os lige hvor vi havde lyst.
Så vi valgte et hjørnebord længst inde i cafeen for bedre at få et overblik over resten af lokalet.

Det første der faldt mig ind, da vi havde sat os og kiggede os lidt omkring var, at det var dog et herligt sammensurium.
Her tænker jeg på indretningen og udsmykningen.
Der var masser af maritime detaljer som skibsure og taljeblokke og skibsmodeller, som understregede at vi jo altså befandt os i en havn.
Men der var også dekorative vinkasse-låg, Andy Warhol billeder og plakater fra film og koncerter.
Møbleringen kunne man vel nærmest betegne som lidt spartansk.
Eller måske snarere enkel og funktionel.
Ikke så mange dikkedarer.

Vi startede med at bestille drikkevarer, fordi vi var meget tørstige efter museumsbesøget.
En lille fadøl og en flaske kildevand til hver.
De kom på bordet efter højest to minutter.

Spisekortet stod i en holder på bordet.
Og igen var mit første indtryk, sikke dog et herligt sammensurium.
Der var smørrebrød og platter.
Et par forskellige anretninger med marineret sild.
Der var pastaretter, sandwiches og salater.
Og et par pizzaer.

Mens vi sad og studerede kortet, kom den anden af de to unge servitricer, der udgjorde personalet med en clubsandwich til nabobordet.
Og den så så lækker ud at vi straks begge besluttede os for at prøve sådan en.
Igen gik det vældig hurtigt.
Ikke mere end 10 minutter.
Den så endnu lækrere ud tæt på.



Og den smagte endnu bedre.
Jeg tror uden at lyve at jeg kan sige at det er den bedste clubsandwich, jeg har fået.
I hvert fald i nyere tid.
For der var jo en gang i en sen nattetime for 25 år siden på en natklub i det indre København...
Nå men tilbage til Optimistens udgave.
Et lunt og sprødt stykke ciabatta.
Friseesalat og rucola.
Tomatskiver
Mange tykke skiver lækkert krydret kyllingebryst. Tydeligt friskstegt.
Baconskiver som godt kunne være håndskårne.
Mild og behagelig karrydressing.

Det er jo altid spændende at bestille en sandwich som denne på en cafe.
Får man nu en lille flad tør tingest, som til gengæld kan spises med fingrene.
Eller får man en mere svulstig model som kræver bestik.
I virkeligheden har jeg et lidt ambivalent forhold til den problemstilling.
For jeg synes jo faktisk at en sandwich skal spises med fingrene.
Til gengæld foretrækker jeg helt bestemt de mere fyldige modeller.
I dette tilfælde var der ikke så megen tvivl.
For det ville være halsløs gerning at forsøge sig uden bestik med Optimistens clubsandwich.
Det var et helt måltid og alting smagte himmelsk.

VI blev liiige nødt til at bestille en øl mere undervejs.
Man bliver altså meget tørstig af at gå på museum.

Da vi var færdige med sandwichen, var vi mætte.
Men ikke mere mætte end at vi blev enige om at man sagtens kan spise dessert til frokost.
Så vi kiggede på spisekortet en ekstra gang og faldt begge for chokoladekagen.
Der var et par andre muligheder, men chokoladen så mest spændende ud.
Til kagen bestilte vi en Cafe Latte og en dobbelt Espresso.

Igen gik det lynhurtigt.
Første indtryk var at skummet på Latten var så tykt og fyldigt at skeen næsten kunne stå selv.
Imponerende.
Espressoen smagte næsten som i Italien.

Og chokoladekagen var gennemført lækker.
Lun, svampet og smagfuld.
Den blev serveret med en klat flødeskum, et enkelt jordbær, et par skiver ananas og en kunstfærdig stribe chokoladesovs henover.

 

En himmerigsmundfuld.
Hvis man endelig skulle foreslå en forbedring skulle det være at skifte flødeskummen ud med en kugle hjemmelavet vanilleis.
For kagen er kraftig nok til at den sagtens kan bære det.

Da vi ankom var vi næsten alene i cafeen.
Men da vi gik var der stuvende fuldt.
Om det var stamgæster eller folk der skulle have varmen efter bueskydningen er svært at sige.
Men vi havde i hvert fald en dejlig oplevelse.

Regningen lød på 425 kr.
Og det kan man bestemt ikke sige er dyrt.
Det bliver helt sikkert ikke sidste gang vi besøger Cafe Optimisten.

www.optimisten.org

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar