En god ide...
Under en pragtfuld ferie i Skagen var vi en aften ude at spise på en dejlig fiskerestaurant.
Det var en rigtig god oplevelse, og på et tidspunkt sagde Pernille at man skulle have været madanmelder, så man kunne have skrevet noget pænt om restauranten.
Herfra opstod ideen om at lave en blog, hvor vi kunne skrive om vores oplevelser på diverse restauranter.
Gode såvel som dårlige.
Det er ikke fordi vi går SÅ meget ud og spiser.
Men det sker da flere gange om året.
Og det kunne da være meget sjovt med sådan en slags dagbog over oplevelserne.
Nu må vi se, hvordan det udvikler sig.
Og om der er nogen der gider læse, hvad vi skriver.
onsdag den 5. maj 2010
Den Tatoverede Enke - København
Vi havde noget at fejre.
Jeg ved godt at det efterhånden begynder at blive pinligt at starte på denne måde.
Men det var altså min fødselsdag.
Og den skulle selvfølgelig fejres.
Jeg LOVER at den næste anmeldelse bliver uden fejring.
Selvom vi nærmer os 4000 hits med hastige skridt......
Jeg havde gået i nogle dage og spekuleret over hvor vi skulle hen på min fødselsdag.
Der var et par muligheder.
Men det endte med at blive Den Tatoverede Enke i Boltens Gård i København.
Jeg havde været der en del gange før.
Med venner og kolleger.
Og med jobbets ølklub.
For "Enken" er et udpræget ølsted.
Pernille havde aldrig været der før.
Så selvom det var mig, der havde fødselsdag, endte vi altså her.
Men jeg kan nu også ret godt lide det.
Det var en torsdag.
Vi havde igen benyttet os af tilbuddet på Restaurants 2 Night.
Og vi havde fået et bord kl 18.15.
Det var LIDT tidligt, når vi også skulle fra arbejde.
Men det var hvad vi kunne få.
På grund af det lidt tidlige tidspunkt, var der stadig ret meget trafik i byen.
Og der var vejarbejde både på Kongens Nytorv og i Borgergade og Dronningens Tværgade.
Der bliver sikkert ved længe, for de bygger på den nye ring-metro.
Det bliver godt når den engang er færdig.
Men det er godt nok træls mens det står på.
Vi måtte køre en del rundt, for at finde en parkeringsplads.
Men til sidst lykkedes det.
Oven i købet ganske tæt på restauranten.
Vi fandt indgangen midt i Boltens Gård.
Det er jo et gammelt gårdmiljø, som for en del år siden blev forsøgt lanceret som det nye fancy in-sted i København.
Jeg er ikke sikker på at det blev den store succes, som investorerne givetvis havde forestillet sig.
Men der ligger da et par restauranter og et fitness center.
Og sådan lidt forskelligt.
Og så altså Den Tatoverede Enke.
Vi dykkede ned i mørket og stod så midt i barområdet.
"Enken" er som sagt et udpræget ølsted.
Med belgisk tilsnit.
De har RIGTIG mange forskellige øl.
Der er løbende en konkurrence blandt ølsteder i København om, hvem der har flest haner med fadøl.
Og "Enken" har ført i flere omgange.
Jeg ved ikke lige hvordan stillingen er i skrivende stund.
Men de har mange.
Og mange forskellige flaskøl.
En stor del af både fad- og flaskeøl er naturligvis belgiske.
Naturligvis fordi stedet slår på sin belgiske stil.
Og fordi Belgien er for øl, hvad Frankrig er for vin.
Der sad et selskab på en 10-12 mænd rundt om et bord.
De var i mægtigt humør.
De fremgik tydeligt af lydniveauet.
Men vi smøg os forbi og gik op ad trappen til restauranten.
Her blev vi mødt af en engelsktalende tjener.
Senere på aftenen diskuterede vi om han var englænder eller australier.
Men vi fik det aldrig opklaret.
Han sagde til os at vi kunne få bordet i hjørnet ved vinduet.
Restaurantens bedste bord.
Men han sagde også at "the noisy gentlemen downstairs" skulle sidde lige ved siden af.
Så vi kunne også trække længere ind i restauranten.
Vi valgte det sidste.
Jeg tror Den Tatoverede Enke er indrettet i en gammel herskabslejlighed.
Der er et stort lokale lige overfor trappen.
Og så er der en række mindre, smalle lokaler i forlængelse af hinanden.
Jeg gætter på at det i virkeligheden er en korridor, som har forbundet lejlighedens forskellige rum, som man har indrettet som serveringslokaler.
Og så er der køkken og toiletter og den slags bagved.
Vi gik helt ned i bunden af korridoren og fandt et fint bord ved vinduet.
Vi plejer at drikke Campari mens vi kigger på spisekortene.
Men det kunne tjeneren ikke klare.
Han kunne til gengæld klare et glas champagne, som vi blev enige om var en passende start på en forhåbentlig dejlig aften.
Til champagnen fik vi serveret det lækreste friskbagte brød og en skål aioli.
Det er jo altid et hit.
Brødet blev løbende fyldt op i løbet af aftenen.
Menukortet er ikke voldsomt stort.
Der er en 4-retters menu, som skiftes hver anden måned.
Til menuen hører en ølmenu.
Og så er der 3 forretter, 3 hovedretter og 3 desserter a la carte.
3 af retterne i menuen fandtes også som a la carte.
Så vi besluttede alle at så kunne vi lige så godt tage a la carte og så sammensætte selv.
Jeg havde ikke svært ved at bestemme mig for forretten.
"Enken" er berømt for sine gueuze dampede blåmuslinger i double creme.
Hertil skulle jeg naturligvis have gueuze.
Det kræver vist en lille forklaring.
Langt det meste af det øl man kan købe er brygget med en meget høj grad af kontrol med selve processen.
Det var jo Brygger Jacobsen, der i sin tid fandt ud af, hvordan man kunne isolere en enkelt gærstamme, og dermed undgå at øllet blev inficeret med andre gærstammer end dem, man havde tænkt sig.
For gær er en mikroorganisme som der findes mange mange forskellige sorter, eller stammer, af, og de lever vildt overalt i naturen.
Indenfor ølbrygning har man så gennem tiden fremavlet, eller måske snarere isoleret, en række forskellige slags'er, som hver især giver forskellige egenskaber til øllet.
Når man så designer sin øl, vælger man hvilken eller hvilke gærstammer der skal i.
Som en tommelfingerregel plejer man at sige at gæren bidrager med ca en trediedel af smagsindtrykket.
En af fordelene ved at holde streng kontrol med gæren er selvfølgelig at man så kan brygge øl, der smager ens fra gang til gang.
Praktisk, hvis man vil sælge et mærkevare produkt.
Men der er undtagelser fra denne kontrollerede metode.
I Belgien har man traditionelt benyttet sig bevidst af spontangæring for at opnå en stribe meget specielle øltyper.
Man brygger øllet som sædvanligt.
Koger malt og humle i vand.
Og køler den ned.
Men hvor man efter nedkølingen normalt tilsætter en afmålt mængde af en kontrolleret gær, sætter man i dette tilfælde blot det åbne brygkar hen til det åbne vindue natten over.
Der er så mange naturligt forekommende gærceller i luften at det er tilstrækkeligt til at sætte gæringen af øllet i gang.
Og så står den ellers bare og gærer færdig som en hvilken som helst anden øl.
Men den øl man får ud af denne process er meget anderledes end øl, som vi normalt kender det.
For de vilde gærstammer giver øllet en meget syrlig eller ligefrem sur smag.
Dette spontangærede bryg kaldes Lambic.
På dette tidspunkt kan man så tilsætte kirsebær og lade dem trække i øllet et stykke tid.
Resultatet kaldes Kriek og en en yndet dame-drink i Belgien.
Den kan i visse udgaver gøre sig rigtig godt til ris a la manden juleaften.
Men istedet for at tilsætte kirsebær kan man lagre Lambiccen i halve og hele år.
Herefter kan man blande den med frisk Lambic i det forhold, man nu finder passende.
Og så har man Gueuze.
Det er i sagens natur en meget speciel og syrlig ting, som helt sikkert kræver at man vænner sig til smagen.
Jeg har holdt en del ølsmagninger.
Og det er sjovt at se folks ansigtsudtryk, når de første gang smager denne herlige specialitet.
Og Gueuze går altså rigtig rigtig godt sammen med blåmuslinger.
Kombinationen er en kendt belgisk specialitet.
Og det skulle jeg altså have denne aften.
Det så sådan ud.
Jeg kan godt lide at spise muslinger på denne måde.
Det virker altid vildt overdådigt, når tallerkenen kommer på bordet med alle de mange smukke skaller.
I virkeligheden er der jo ikke vanvittig meget mad i sådan en portion, når man først får befriet de små dyr for deres skaller.
Men man føler sig som en greve eller en baron.
De muslinger jeg fik denne aften levede til fulde op til mine forventninger.
De var friske og lækre.
Alle havde åbnet sig (og dermed vist at de ikke var dårlige).
Double creme suppen, som de lå i var meget fyldig og god.
Tjeneren havde spurgt hvor sur en gueuze jeg ville have til.
Han har nok også set folk se mærkelige ud i ansigtet.
Jeg sagde at den gerne måtte være rimelig sur, for jeg har lært at værdsætte smagen.
Men det var nu ikke den vildeste jeg har smagt.
Den var til gengæld mere vinøs og frugtagtig end jeg før har oplevet gueuze.
Men det er jo en del af charmen med et ukontrolleret produkt.
Det er aldrig helt det samme som sidst.
Pernille havde valgt stenbiderrogn.
Den blev serveret med ristede rugbrødsflager og sommersalat.
Det lød jo lidt spøjst.
Men det viste sig at ideen var at rognen lå på en creme af rygeost.
Og så var den pyntet med tynde skiver radise, agurketern, purløg og agurkevingummi.
Ja.
Agurkevingummi.
Det varf det faktisk.
Gelatine som smagte kraftigt af agurk.
De ses yderst på begge sider af tallerkenen.
Det så rigtig indbydende ud.
Og i følge min kone smagte det pragtfuldt.
Vi havde bedt tjeneren om rådgivning ved ølvalget.
Og han anbefalede en Blonde (som ikke har noget med undertøj at gøre men er en belgisk øltype)
Johan havde valgt carpaccio.
Det gør han tit.
Og det kan jeg godt forstå.
"Enkens" version var skåret af dansk okse og garneret med røget peberolie, trøffelpecorino, aioli og feldsalat.
Det er jo lidt alternativt med pecorino.
Som regel får man jo parmasan.
Men det så nu ikke ud til at være til gene.
Det røg i hvert fald ned i en ruf.
Så vi kom hele vejen rundt om spisekortets forretter.
Det er da meget godt gået.
Det lykkedes til gengæld ikke med hovedretterne.
Pernille valgte Bouef af dansk himmerlandskvæg, serveret med 3 forskellige slags løg.
Grillet salatløg, karameliseret løgflan og ramsløgsmør.
Det så sådan ud.
Jeg fik lov at smage en bid.
Og jeg bliver altså nødt til at sige at det smagte en hel del bedre og var en hel del mere interessant end de bøffer, vi havde fået serveret på MASH.
For nu at puste liv i debatten igen.
Der har jo været en del kommentarer til MASH-anmeldelsen.
Og selvom de fleste har været meget uenige med mig i min vurdering, synes jeg alligevel at det er dejligt at folk kommenterer på anmeldelserne.
Så det er hermed en opfordring.
Til bøffen blev der serveret en St. Bernadus Abt 12.
Det er et lidt vovet bud.
For der er tale om en meget stærk og sød øl på hele 10,5%, som er meget kraftig og fyldig i smagen.
Men fordi de forskellige slags løg til bøffen jo er søde i smagen passede den perfekt.
Både Johan og jeg faldt for Kylling fra Allegården på Fyn med letstuvet kål med løvstikke, bagte gulerødder og "farmors" æblechutney.
Kyllingen kom i form af en solid skive af brystfilleten med dejlig sprødt skind.
Det var i virkeligheden en meget traditionel ret.
Uden de store dikkedarer.
Men tilberedt og serveret meget overbevisende.
Meget lækkert.
Hertil fik jeg serveret en Trippel fra fad.
Da hovedretterne kom på bordet, blev vores tjener fulgt af en ung pige.
For som han sagde "She can better explain the food in danish".
Og det gjorde hun så.
Vi blev bagefter enige om at hun snildt kunne få sig et job hos en brugtvognsforhandler.
For der var ingen grænser for hendes lovprisning.
Maden var sågar tilberedt med store mængder af kærlighed.
Et meget charmerende indslag.
Heller ikke med desserterne lykkedes det at komme hele vejen rundt på spisekortet.
Og Johan kaldte mig da også en efteraber, da jeg igen valgte det samme som ham.
Nemlig Rabarber cheesecake med syltede rabarber og rabarbersorbet.
Som man kan se på billedet er frugtfyldet på toppen helt klart og homogent.
Det lurede jeg lidt på.
For de fleste cheesecakes jeg har smagt har haft et fyld med hele bær eller frugter i skiver eller den slags.
Så lige da den kom på bordet var min første tanke at den lignede da godt nok en kedelig købekage.
Men det var den ikke.
Fyldet var en gele med en meget kraftig smag af rabarber.
Som jeg tidligere har fortalt, fik jeg engang en dessert, der hed "Death by Chocolate".
Og denne cheesecake kunne lige så godt have heddet "Death by rabarber".
Det var alt sammen superfriskt og lækkert.
Lige hvad man trængte til oven på de lidt tunge retter vi havde været igennem.
Kagen var helt på toppen.
Cremen var sød og god.
Bunden meget sprød, men samtidig nem at skære i.
Og rabarberfyldet på toppen var friskt, syrligt og lækkert.
En meget fin dessert.
Hertil fik jeg serveret en dejlig frisk weissbier fra fad.
Så jeg ved ikke hvad den hed.
Pernille havde valgt en Hvid chokoladetærte med marengs, sorbet og marmelade af citrus.
Og flot så den jo ud.
Der var meget stille på den anden side af bordet i et par minutter indtil tallerkenen var tom.
Så det borger jo for kvaliteten.
Hertil fik hun serveret en St. Bernadus Pater 6, som er en smuk kastaniebrun øl med et kraftigt skum, som passer perfekt til chokolade.
Regningen lød på 1628 kr. efter at Restaurant 2 Night rabatten på 20 % var trukket fra.
Der var i øvrigt ingen som helst problemer med den del.
Jeg nævnte blot Restaurant 2 Night da vi ankom.
Det er nu altså en fin ordning.
Jeg havde haft en rigtig hyggelig fødselsdag.
Dejlig mad.
Gode øl.
Fin, hyggelig og afslappet betjening.
Det bliver ikke sidste gang.
På hjemvejen kunne jeg godt mærke at flere af øllerne var på LIDT mere end 5%.
Men heldigvis havde Johan ikke noget imod at køre.
www.dentatoveredeenke.dk
Jeg ved godt at det efterhånden begynder at blive pinligt at starte på denne måde.
Men det var altså min fødselsdag.
Og den skulle selvfølgelig fejres.
Jeg LOVER at den næste anmeldelse bliver uden fejring.
Selvom vi nærmer os 4000 hits med hastige skridt......
Jeg havde gået i nogle dage og spekuleret over hvor vi skulle hen på min fødselsdag.
Der var et par muligheder.
Men det endte med at blive Den Tatoverede Enke i Boltens Gård i København.
Jeg havde været der en del gange før.
Med venner og kolleger.
Og med jobbets ølklub.
For "Enken" er et udpræget ølsted.
Pernille havde aldrig været der før.
Så selvom det var mig, der havde fødselsdag, endte vi altså her.
Men jeg kan nu også ret godt lide det.
Det var en torsdag.
Vi havde igen benyttet os af tilbuddet på Restaurants 2 Night.
Og vi havde fået et bord kl 18.15.
Det var LIDT tidligt, når vi også skulle fra arbejde.
Men det var hvad vi kunne få.
På grund af det lidt tidlige tidspunkt, var der stadig ret meget trafik i byen.
Og der var vejarbejde både på Kongens Nytorv og i Borgergade og Dronningens Tværgade.
Der bliver sikkert ved længe, for de bygger på den nye ring-metro.
Det bliver godt når den engang er færdig.
Men det er godt nok træls mens det står på.
Vi måtte køre en del rundt, for at finde en parkeringsplads.
Men til sidst lykkedes det.
Oven i købet ganske tæt på restauranten.
Vi fandt indgangen midt i Boltens Gård.
Det er jo et gammelt gårdmiljø, som for en del år siden blev forsøgt lanceret som det nye fancy in-sted i København.
Jeg er ikke sikker på at det blev den store succes, som investorerne givetvis havde forestillet sig.
Men der ligger da et par restauranter og et fitness center.
Og sådan lidt forskelligt.
Og så altså Den Tatoverede Enke.
Vi dykkede ned i mørket og stod så midt i barområdet.
"Enken" er som sagt et udpræget ølsted.
Med belgisk tilsnit.
De har RIGTIG mange forskellige øl.
Der er løbende en konkurrence blandt ølsteder i København om, hvem der har flest haner med fadøl.
Og "Enken" har ført i flere omgange.
Jeg ved ikke lige hvordan stillingen er i skrivende stund.
Men de har mange.
Og mange forskellige flaskøl.
En stor del af både fad- og flaskeøl er naturligvis belgiske.
Naturligvis fordi stedet slår på sin belgiske stil.
Og fordi Belgien er for øl, hvad Frankrig er for vin.
Der sad et selskab på en 10-12 mænd rundt om et bord.
De var i mægtigt humør.
De fremgik tydeligt af lydniveauet.
Men vi smøg os forbi og gik op ad trappen til restauranten.
Her blev vi mødt af en engelsktalende tjener.
Senere på aftenen diskuterede vi om han var englænder eller australier.
Men vi fik det aldrig opklaret.
Han sagde til os at vi kunne få bordet i hjørnet ved vinduet.
Restaurantens bedste bord.
Men han sagde også at "the noisy gentlemen downstairs" skulle sidde lige ved siden af.
Så vi kunne også trække længere ind i restauranten.
Vi valgte det sidste.
Jeg tror Den Tatoverede Enke er indrettet i en gammel herskabslejlighed.
Der er et stort lokale lige overfor trappen.
Og så er der en række mindre, smalle lokaler i forlængelse af hinanden.
Jeg gætter på at det i virkeligheden er en korridor, som har forbundet lejlighedens forskellige rum, som man har indrettet som serveringslokaler.
Og så er der køkken og toiletter og den slags bagved.
Vi gik helt ned i bunden af korridoren og fandt et fint bord ved vinduet.
Vi plejer at drikke Campari mens vi kigger på spisekortene.
Men det kunne tjeneren ikke klare.
Han kunne til gengæld klare et glas champagne, som vi blev enige om var en passende start på en forhåbentlig dejlig aften.
Til champagnen fik vi serveret det lækreste friskbagte brød og en skål aioli.
Det er jo altid et hit.
Brødet blev løbende fyldt op i løbet af aftenen.
Menukortet er ikke voldsomt stort.
Der er en 4-retters menu, som skiftes hver anden måned.
Til menuen hører en ølmenu.
Og så er der 3 forretter, 3 hovedretter og 3 desserter a la carte.
3 af retterne i menuen fandtes også som a la carte.
Så vi besluttede alle at så kunne vi lige så godt tage a la carte og så sammensætte selv.
Jeg havde ikke svært ved at bestemme mig for forretten.
"Enken" er berømt for sine gueuze dampede blåmuslinger i double creme.
Hertil skulle jeg naturligvis have gueuze.
Det kræver vist en lille forklaring.
Langt det meste af det øl man kan købe er brygget med en meget høj grad af kontrol med selve processen.
Det var jo Brygger Jacobsen, der i sin tid fandt ud af, hvordan man kunne isolere en enkelt gærstamme, og dermed undgå at øllet blev inficeret med andre gærstammer end dem, man havde tænkt sig.
For gær er en mikroorganisme som der findes mange mange forskellige sorter, eller stammer, af, og de lever vildt overalt i naturen.
Indenfor ølbrygning har man så gennem tiden fremavlet, eller måske snarere isoleret, en række forskellige slags'er, som hver især giver forskellige egenskaber til øllet.
Når man så designer sin øl, vælger man hvilken eller hvilke gærstammer der skal i.
Som en tommelfingerregel plejer man at sige at gæren bidrager med ca en trediedel af smagsindtrykket.
En af fordelene ved at holde streng kontrol med gæren er selvfølgelig at man så kan brygge øl, der smager ens fra gang til gang.
Praktisk, hvis man vil sælge et mærkevare produkt.
Men der er undtagelser fra denne kontrollerede metode.
I Belgien har man traditionelt benyttet sig bevidst af spontangæring for at opnå en stribe meget specielle øltyper.
Man brygger øllet som sædvanligt.
Koger malt og humle i vand.
Og køler den ned.
Men hvor man efter nedkølingen normalt tilsætter en afmålt mængde af en kontrolleret gær, sætter man i dette tilfælde blot det åbne brygkar hen til det åbne vindue natten over.
Der er så mange naturligt forekommende gærceller i luften at det er tilstrækkeligt til at sætte gæringen af øllet i gang.
Og så står den ellers bare og gærer færdig som en hvilken som helst anden øl.
Men den øl man får ud af denne process er meget anderledes end øl, som vi normalt kender det.
For de vilde gærstammer giver øllet en meget syrlig eller ligefrem sur smag.
Dette spontangærede bryg kaldes Lambic.
På dette tidspunkt kan man så tilsætte kirsebær og lade dem trække i øllet et stykke tid.
Resultatet kaldes Kriek og en en yndet dame-drink i Belgien.
Den kan i visse udgaver gøre sig rigtig godt til ris a la manden juleaften.
Men istedet for at tilsætte kirsebær kan man lagre Lambiccen i halve og hele år.
Herefter kan man blande den med frisk Lambic i det forhold, man nu finder passende.
Og så har man Gueuze.
Det er i sagens natur en meget speciel og syrlig ting, som helt sikkert kræver at man vænner sig til smagen.
Jeg har holdt en del ølsmagninger.
Og det er sjovt at se folks ansigtsudtryk, når de første gang smager denne herlige specialitet.
Og Gueuze går altså rigtig rigtig godt sammen med blåmuslinger.
Kombinationen er en kendt belgisk specialitet.
Og det skulle jeg altså have denne aften.
Det så sådan ud.
Jeg kan godt lide at spise muslinger på denne måde.
Det virker altid vildt overdådigt, når tallerkenen kommer på bordet med alle de mange smukke skaller.
I virkeligheden er der jo ikke vanvittig meget mad i sådan en portion, når man først får befriet de små dyr for deres skaller.
Men man føler sig som en greve eller en baron.
De muslinger jeg fik denne aften levede til fulde op til mine forventninger.
De var friske og lækre.
Alle havde åbnet sig (og dermed vist at de ikke var dårlige).
Double creme suppen, som de lå i var meget fyldig og god.
Tjeneren havde spurgt hvor sur en gueuze jeg ville have til.
Han har nok også set folk se mærkelige ud i ansigtet.
Jeg sagde at den gerne måtte være rimelig sur, for jeg har lært at værdsætte smagen.
Men det var nu ikke den vildeste jeg har smagt.
Den var til gengæld mere vinøs og frugtagtig end jeg før har oplevet gueuze.
Men det er jo en del af charmen med et ukontrolleret produkt.
Det er aldrig helt det samme som sidst.
Pernille havde valgt stenbiderrogn.
Den blev serveret med ristede rugbrødsflager og sommersalat.
Det lød jo lidt spøjst.
Men det viste sig at ideen var at rognen lå på en creme af rygeost.
Og så var den pyntet med tynde skiver radise, agurketern, purløg og agurkevingummi.
Ja.
Agurkevingummi.
Det varf det faktisk.
Gelatine som smagte kraftigt af agurk.
De ses yderst på begge sider af tallerkenen.
Det så rigtig indbydende ud.
Og i følge min kone smagte det pragtfuldt.
Vi havde bedt tjeneren om rådgivning ved ølvalget.
Og han anbefalede en Blonde (som ikke har noget med undertøj at gøre men er en belgisk øltype)
Johan havde valgt carpaccio.
Det gør han tit.
Og det kan jeg godt forstå.
"Enkens" version var skåret af dansk okse og garneret med røget peberolie, trøffelpecorino, aioli og feldsalat.
Det er jo lidt alternativt med pecorino.
Som regel får man jo parmasan.
Men det så nu ikke ud til at være til gene.
Det røg i hvert fald ned i en ruf.
Så vi kom hele vejen rundt om spisekortets forretter.
Det er da meget godt gået.
Det lykkedes til gengæld ikke med hovedretterne.
Pernille valgte Bouef af dansk himmerlandskvæg, serveret med 3 forskellige slags løg.
Grillet salatløg, karameliseret løgflan og ramsløgsmør.
Det så sådan ud.
Jeg fik lov at smage en bid.
Og jeg bliver altså nødt til at sige at det smagte en hel del bedre og var en hel del mere interessant end de bøffer, vi havde fået serveret på MASH.
For nu at puste liv i debatten igen.
Der har jo været en del kommentarer til MASH-anmeldelsen.
Og selvom de fleste har været meget uenige med mig i min vurdering, synes jeg alligevel at det er dejligt at folk kommenterer på anmeldelserne.
Så det er hermed en opfordring.
Til bøffen blev der serveret en St. Bernadus Abt 12.
Det er et lidt vovet bud.
For der er tale om en meget stærk og sød øl på hele 10,5%, som er meget kraftig og fyldig i smagen.
Men fordi de forskellige slags løg til bøffen jo er søde i smagen passede den perfekt.
Både Johan og jeg faldt for Kylling fra Allegården på Fyn med letstuvet kål med løvstikke, bagte gulerødder og "farmors" æblechutney.
Kyllingen kom i form af en solid skive af brystfilleten med dejlig sprødt skind.
Det var i virkeligheden en meget traditionel ret.
Uden de store dikkedarer.
Men tilberedt og serveret meget overbevisende.
Meget lækkert.
Hertil fik jeg serveret en Trippel fra fad.
Da hovedretterne kom på bordet, blev vores tjener fulgt af en ung pige.
For som han sagde "She can better explain the food in danish".
Og det gjorde hun så.
Vi blev bagefter enige om at hun snildt kunne få sig et job hos en brugtvognsforhandler.
For der var ingen grænser for hendes lovprisning.
Maden var sågar tilberedt med store mængder af kærlighed.
Et meget charmerende indslag.
Heller ikke med desserterne lykkedes det at komme hele vejen rundt på spisekortet.
Og Johan kaldte mig da også en efteraber, da jeg igen valgte det samme som ham.
Nemlig Rabarber cheesecake med syltede rabarber og rabarbersorbet.
Som man kan se på billedet er frugtfyldet på toppen helt klart og homogent.
Det lurede jeg lidt på.
For de fleste cheesecakes jeg har smagt har haft et fyld med hele bær eller frugter i skiver eller den slags.
Så lige da den kom på bordet var min første tanke at den lignede da godt nok en kedelig købekage.
Men det var den ikke.
Fyldet var en gele med en meget kraftig smag af rabarber.
Som jeg tidligere har fortalt, fik jeg engang en dessert, der hed "Death by Chocolate".
Og denne cheesecake kunne lige så godt have heddet "Death by rabarber".
Det var alt sammen superfriskt og lækkert.
Lige hvad man trængte til oven på de lidt tunge retter vi havde været igennem.
Kagen var helt på toppen.
Cremen var sød og god.
Bunden meget sprød, men samtidig nem at skære i.
Og rabarberfyldet på toppen var friskt, syrligt og lækkert.
En meget fin dessert.
Hertil fik jeg serveret en dejlig frisk weissbier fra fad.
Så jeg ved ikke hvad den hed.
Pernille havde valgt en Hvid chokoladetærte med marengs, sorbet og marmelade af citrus.
Og flot så den jo ud.
Der var meget stille på den anden side af bordet i et par minutter indtil tallerkenen var tom.
Så det borger jo for kvaliteten.
Hertil fik hun serveret en St. Bernadus Pater 6, som er en smuk kastaniebrun øl med et kraftigt skum, som passer perfekt til chokolade.
Regningen lød på 1628 kr. efter at Restaurant 2 Night rabatten på 20 % var trukket fra.
Der var i øvrigt ingen som helst problemer med den del.
Jeg nævnte blot Restaurant 2 Night da vi ankom.
Det er nu altså en fin ordning.
Jeg havde haft en rigtig hyggelig fødselsdag.
Dejlig mad.
Gode øl.
Fin, hyggelig og afslappet betjening.
Det bliver ikke sidste gang.
På hjemvejen kunne jeg godt mærke at flere af øllerne var på LIDT mere end 5%.
Men heldigvis havde Johan ikke noget imod at køre.
www.dentatoveredeenke.dk
Abonner på:
Opslag (Atom)