Hansens Brauerei - Flensborg

Ferie.

Skønt.

En stille og rolig afslapningsferie i Flensborg.
Måske ikke det mest oplagte valg.
Men det viste sig at være en rigtig hyggelig by.
Kan klart anbefales.

Jeg havde fået anbefalet Hansens Brauerei af en kollega.
Og da de så på hotellet sagde at der kunne man få byens bedste øl, var der jo ikke så meget at rafle om.

Så jeg ville bestille bord.

Nu om dage starter man jo altid med lige at kigge på tingene på nettet.
Og ofte kan man også bestille bord på restauranternes hjemmeside.
Det kan jo være meget rart.
Især i Tyskland.
Jeg har haft tysk i skolen for mange år siden.

I adskillige år.

Men af en eller anden grund virker det sommetider som om tyskerne ikke mestrer deres eget modersmål lige så godt som jeg gør :-)

Så jeg ville kigge på Hansens på nettet.

Den gik bare ikke.

For den gratis Internet forbindelse på hotellet var forsynet med et filter.
Og dette filter mente at Hansens Brauerei skulle kategoriseres som "Drugs", og nægtede derfor at vise siden.

Jeg gad vide hvad de putter i deres øl dernede....

Men man skal jo ikke lade sig kyse.

Så jeg ringede i stedet til restauranten for at bestille bord.

Og fik heldigvis fat i en der kunne lidt engelsk.
Det er nu meget sjovt med tyskerne.
For ikke alene taler de dårligere tysk end jeg gør.

De er generelt også ret dårlige til engelsk.

Men det lykkedes at få bestilt et bord.

Hansens Brauerei ligger meget idyllisk nede i havnen.

Næsten i centrum af byen.

Denne del af havnen er udnævnt til museumshavn.

Og der ligger mange større og mindre skibe og både med mange år på bagen.

Nogen mere velholdt end andre.

Men bestemt hyggeligt og stemningsfuldt.

Vi ankom til aftalt tid, og fik anvist et bord.

Et lidt sjovt bord faktisk.

For det var meget højt.

Og vi skulle sidde på en høj bænk op ad væggen.

Pernille syntes det var ligesom at sidde på klaveret.

Men vi havde et fint udsyn over restauranten.

Der var to lokaler.

Forrest et lidt dunkelt lokale med almindelige borde med stole.

Og bagved et meget lysere lokale oplyst af ovenlysvinduer og med lidt mere langbord-og-bænk indretning.

Bagerst i lokalet store kobbertanke til ølbrygning.

Menukortene stod på bordet i en lille holder, så vi gik straks i gang med at studere dem.

Det var meget tysk.

Og meget øl-agtigt.

Der var forskellige slags pølser, og schnitzler.

Og grillet svineskank, og nogle forskellige sammenkogte ting.

Men det så alt sammen meget lækkert ud.

Der var også et par forskellige slags af huset bryg.

Færre end jeg havde regnet med faktisk.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Nørrebro Bryghus, som jo har et STORT udvalg af øl.
Der må vi også snart ind igen.

Det går lige op for mig at vi jo ikke har været der siden vi startede denne blog.

Det må der laves om på.

Men tilbage til Hansens.

Jeg endte med at bestille et lille glas af tre forskellige slags.

Pilsener, schwartzbier og weissen

De så sådan ud

Pernille nøjedes med en stor pilsener.

Vi havde luret at portionerne så ret velvoksne ud.

Så vi droppede forretter.

Jeg bestilte grillhaxen mit sauerkraut und bratkartoffeln.

Altså grillet svineskank med surkål og stegte kartofler.

Så bliver det vist ikke mere tysk.

Selvom den slags vist egentlig hører mere til i sydtyskland omkring München.

Pernille valgte en Brauereipfanne.
Altså Bryggerens pande.

Er det ikke skønt med alle disse konsonanter, som næsten ikke er til at udtale.

Øllet var dejligt.

Pilsneren var måske ikke den mest ophidsende jeg har smagt.

Men så meget desto bedre var til gengæld den friske weissen.

Den var meget lækker og læskende.

Ikke nogen stor og kraftig hvedeøl.

Men mild og god.

Selv Pernille som ellers ikke er så meget for hvede, kunne lide den.

Og Schwartzbieren passede helt perfekt til den ret fede mad.

Og nu til maden.

Min grillhaxe kunne fås i to størrelser.

Den lille på 700 gram og en større til to personer på 1,3 kg.

700 gram var RIGELIGT.

Sådan en svineskank er jo ikke noget man gør så meget i hjemme i Danmark.

Men det er faktisk en rigtig dejlig udskæring.

Den er ikke voldsomt regulær.

Man skal sådan sidde og rode lidt og fiske kødet ud mellem benene.

Lidt som spareribs.

Men det smager faktisk helt anderledes.

Jeg kom til at tænke på at jeg som barn sommetider fik kogte grisetæer hos min mormor.

Skanken smager lidt af det samme.

Men den sidder jo også lige ovenover.

Den var grillet med skindet på.

Så hele det store kødstykke var pakket ind i flæskesvær!!

Rigtig mandemad.

Til øl.

Eneste minus var at den store svær ikke var blevet ridset først.

Så det var faktisk lidt svært at få taget hul på fyren.

Men det lykkedes.

Jeg har ikke den store erfaring med sauerkraut.

Jeg har smagt det et par gange uden at det har sat sig store spor i min erindring.

Men den sauerkraut, jeg fik her, var rigtig lækker.

Jeg har en mistanke om at den var hjemmelavet og at alle mine tidligere oplevelser har været industriprodukter.

Den var saftig og syrlig uden at syrligheden tog overhånd.

Den passede perfekt til den lidt fede skank.

De stegte kartofler er der ikke så meget at sige om.

De var sprøde og gode.

Hele herligheden blev i øvrigt serveret med en god stærk sennep.

Alt i alt var det en meget lækker omgang.

Som så sådan ud.

Pernilles pande så sådan ud.

Det var en overdådig anretning af små stegte stykker af svinemørbrad, champignon, løg, stegte kartofler og bearnaise sauce.

Og spejlæg.

En noget spøjs kombination.

Men igen meget tysk.

Og det smagte pragtfuldt.

Men begge portioner var for store for vores sarte danske maver.

Vi måtte levne.

Mens vi sad og ventede på desserterne, kom vi til at tale om tyskernes generelle statur.

For selvom den tyske mad er meget fed.

Og selvom den ofte serveres i meget store portioner.

Så er tyskerne ikke MEGET overvægtige.

Sådan generelt set.

Ikke på samme måde som amerikanere ofte er.

Det er jo tankevækkende.

Måske er svinekød bedre for BMI'en en oksekød.

Svært at sige.

Til dessert havde vi bestilt rødgrød med vanilleis.

Rotegrütze mit vanilleeiscreme.

Jeg synes det er lettere at sige rødgrød med fløde.

Men jeg glemte at fotografere den.

Det er RIGTIG mange år siden jeg sidst fik rødgrød.

Jordbærgrød javist.

Men ikke rødgrød.

For dårligt i grunden.

Det må jeg vist se at få lavet derhjemme snart.

Jeg tror jeg må tilbage til min salig mormor igen.

For jeg husker når vi var på besøg hos hende om sommeren.

Der blev ofte serveret rødgrød.

Den var nu nærmest lilla, sådan som jeg husker den.

Det var en helt glat og homogen grød som var og skulle være "lang".

Det vil sige at den nærmest var elastisk.

Når man tog en skefuld, hang den ligesom fast i resten af grøden på tallerkenen og kunne trækkes ud til en lang streng.

Nærmest.

Det er faktisk ret svært at forklare.

Men i hvert fald.

Sådan er rødgrød.

For mig.

Og den vi fik på Hansens var helt anderledes.

Det var nærmest som en tynd marmelade med masser af hele bær i.

Jordbær, hindbær og ribs.

Og muligvis et par stykker til.

Hertil to kugler hjemmelavet vanilleis.

Og tag ikke fejl.

Det smagte skønt.

Det var bare ikke det samme som mormors rødgrød.

Men det var rigtig dejligt med den syrlige og friske og trods alt lette dessert efter alt kødet.

Man kan købe øl ud af huset på Hansens.

Og vi overvejede faktisk at købe en flaske af den dejlige weissen.

2 liter koster 8 €.

Og det er sådan set ok.

Men man skal betale for flasken, som man så kan vende tilbage og få fyldt igen.

Og flasken koster 15 €.

Og det er trods alt for meget.

Så det droppede vi.

Vi havde haft en dejlig aften.

Men vi trængte MEGET til at komme ud og gå lidt.

Så det var jo dejligt at havnen lå lige ved siden af, så vi kunne gå en tur i aftensolen og slå mave og kigge på de unge mennesker som hyggede sig på kajen.

Da vi kom hjem til hotellet valgte vi dog begge at tage et glas samarin inden sengetid.

http://www.hansensbrauerei.de/