En god ide...

Under en pragtfuld ferie i Skagen var vi en aften ude at spise på en dejlig fiskerestaurant.

Det var en rigtig god oplevelse, og på et tidspunkt sagde Pernille at man skulle have været madanmelder, så man kunne have skrevet noget pænt om restauranten.

Herfra opstod ideen om at lave en blog, hvor vi kunne skrive om vores oplevelser på diverse restauranter.

Gode såvel som dårlige.

Det er ikke fordi vi går SÅ meget ud og spiser.

Men det sker da flere gange om året.

Og det kunne da være meget sjovt med sådan en slags dagbog over oplevelserne.

Nu må vi se, hvordan det udvikler sig.

Og om der er nogen der gider læse, hvad vi skriver.

onsdag den 27. juli 2011

Pizza Pizza - Odense

Allerførst skal jeg skynde mig at sige undskyld til alle vores trofaste læsere.
For det er ALT for længe siden der sidst er kommet noget nyt her på bloggen.

Og vi har da også været ude at spise et par gange.
Men det har ligesom knebet med inspirationen.
Og Jeg vil heller lade være end at skrive en uinspireret anmeldelse.

Men nu har vi ferie.
Og dermed mere overskud.

Så her kommer allerførst en meget lille men til gengæld hurtig anmeldelse.
Og så kommer der garanteret nogle flere i den nærmeste tid, fra vores oplevelser i det tyske og jydske.

VI var på vej til Flensburg.
Det var egentlig lidt af en tilfældighed at turen gik derned i år.
Men ingen af os har rigtig besøgt byen før.
Og flere har anbefalet den som en rigtig hyggelig by.

Så vi trillede stille og roligt afsted en mandag formiddag i regn og rusk.
Man skulle tro det var efterårsferie.

Vi besluttede at vi undervejs ville gøre holdt i Odense.
Vi skulle jo have noget frokost.
Og der var lige et par ting, vi havde glemt at købe.

Så vi parkerede udenfor Rosengårds Centret og gik indenfor.
Vi fik hurtigt overstået vores indkøb.
Og så gik vi i gang med at kigge efter et frokoststed.

Nu skulle det jo ikke være noget særligt.
For vi skulle jo videre.

Så vi gik lidt rundt og kiggede.
Men der var ikke rigtig noget der kunne friste os.

Men så bagved den lange kø uden for Jensens Bøfhus stod der et skilt.

Der var VIRKELIG lang kø udenfor Jensens Bøfhus.
Men det er jo også et meget fint koncept de har.
McDonnalds for voksne kan man vel kalde det.
Og så kan man jo parkere børnene ved spis-til-du-brækker-dig ismaskinen.
Og selvom det ikke er nogen stor kulinarisk oplevelse, så er det dog lige en enkelt klasse bedre End McDonnalds.

Men der stod som sagt et skilt.
Et lidt undseeligt håndskrevet skilt, som pegede ned af en lille smal gang til en lille takeaway, der hed Pizza Pizza.

Det var MEGET enkelt.
Der stod en lille disk nærmest midt i gangarealet.
Bagved lidt køkkenfaciliteer.
Og lidt længere fremme et par borde.
Man kunne få de sædvanlige pizzaslices, burgere og den slags.
Ikke noget stort menukort.
Men der var frokosttilbud på alle deres burgere.
Og vi havde efterhånden kigget på alle de andre spisesteder i centret.
Så hvorfor ikke.
Mad skulle vi jo have.

Så vi bestilte begge en bacon-cheese burger og en cola og fandt et bord at sidde ved.
Man sidder sådan nærmest midt i det hele.
I virkeligheden kan man diskutere om man kan kalde den slags for en restaurant.
Og vi skriver jo om restauranter.
MEN.
Det er os der bestemmer.

Maden kom uden alt for lang ventetid.

Og det viste sig at være HELT fantastisk.

Jeg kan uden at rødme sige at det er det bedste burger jeg har sat tænderne i i MEGET lang tid.
Inclusive den meget fancy designer-gourmet-fancy-pancy burger, jeg spiste i vinter på det hotte in-sted på Istedgade i København.

Denne burger var intet mindre end uovertruffen.
Den var uden tvivl HELT hjemmelavet fra bunden.
Bøffen var stor og tykkere end man normalt ser det.
Det betyder jo at burgeren ikke rigtig kan samles, men til gengæld smager den så meget bedre.
Det var stegt helt perfekt og smagte himmelsk.
På et tidspunkt fik jeg en bid i munden, hvor jeg tydeligt kunne mærke at her havde kokken stået med sine hænder og drysset peber på.
Jeg tror jeg prøver at sige at den var rustik istedet for homogen :-)
Tomaterne var skåret i små mundrette stykker istedet for store skiver.
Det gjorde det lidt lettere at spise den med kniv og gaffel.
Frisk sprød iceberg og ruccola.
Et par skiver bacon, der var stegt helt efter mit hoved.
Fuldstændig sprød og knasende men uden at blive hård.
Og en skive orange cheddar, som smeltede ned over bøffen.

Den blev serveret med kartoffelbåde af den gode slags.
Her var utvivlsomt tale om et industriprodukt.
Men som sagt af den gode slags.

Nu var der jo tale om et frokost tilbud.
Så jeg husker ikke hvad den ordinære pris var.
Men her til frokost kostede denne herlighed sølle 49 kr.
Det er billigere end McDonnalds og Jensens Bøfhus.
Men MANGE klasser bedre.
Og i øvrigt MEGET billigere end den på Istedgade.

SÅ det var en rigtig god start på en forhåbentlig dejlig ferie med mange kulinariske oplevelser.

Jeg havde selvfølgelig glemt kameraet.
Så man må nøjes med for sit indre blik at se en superlækker og overdådig burger, med låget lidt på sned på grund af den tykke bøf.

Og nå ja.
Jeg tror bestemt at bollen var hjemmebagt.

1 kommentar:

  1. Bøffen og Burgeren bliver så leveret, ikke noget med de selv laver den fra bunden desværre. men god nok som sagt. Køkkenet/restaurenten er ikke det reneste jeg har set i hvert fald. medarbejdere er meget uhygiejnisk hvis i spørger mig.

    P

    SvarSlet