Abbonner via RSS
Jeg er et dårligt menneske.
Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme.
Men derom senere.
Vi var stadig på ferie i Flensborg.
Vi havde været ude at sejle en tur på fjorden.
Og oset en masse rundt nede i byen.
Og i det hele taget hygget os rigtig meget.
På hotelværelset lå der en mappe med diverse seværdigheder og restauranter som hotellet anbefalede.
En af restauranterne var Jessens Fischperle.
Den blev rost i høje toner i mappen.
Og de anmeldelser jeg kunne finde virkede også ok.
I modsætning til Hansens Brauerei kunne jeg komme ind på deres hjemmeside.
Og menuen så ganske tilforladelig ud.
Desværre kunne man ikke bestille bord på hjemmesiden, men i telefonen fik jeg med det samme fat i en der kunne tale engelsk.
Det var jo dejligt.
Restauranten lå på østsiden af havnen.
Lige ved lystbådene.
Det betød jo at det var i solsiden når det nu var aften.
Dejligt.
Vi ankom og kunne frit vælge om vi ville sidde inde eller ude.
Vi ville helst sidde ude, for det var en dejlig aften.
Den søde servitrice havde luret at vi ikke var tyskere, så hun tilbød os et engelsk menukort.
Fin service.
Nu havde vi jo kigget lidt på menuen hjemmefra, så det var ikke så svært at bestemme os.
Jeg er jo ret vild med fiskesuppe.
Så da det første punkt på det tyske menukort var "Friesische Bouillabaisse" var jeg ikke sen til at slå til.
Heller ikke selvom den blot hed "Rich fish soup" på det engelske.
Pernille ville ikke have nogen forret.
Suppen ankom og så sådan ud.
Og jeg må sige at det var ikke helt hvad jeg havde regnet med.
Sådan en kan jeg også nemt lave.
Man tager en pose frossen grøntsagssuppe fra Mou.
Et par håndfulde frosne supperurter fra to forskellige poser.
En hvor de er skåret i små ensartede terninger og en hvor gulerødderne er bølgeskåret.
Så tilføjer man 2-3 stykker mørksej tror jeg.
Et par små stykker laks.
Og en lille håndfuld rejer.
Et voila.
Det var jo ikke decideret dårligt.
Men det var altså ikke en fiskesuppe.
For en fiskesuppe er kogt på fisk.
Og det var denne IKKE.
Nu kan det jo meget vel tænkes at en Frisisk fiskesuppe rent faktisk skal laves på den måde.
Og så er det jo fint nok.
Jeg havde bare forventet noget andet.
Og blev skuffet.
Men sådan er det.
Jeg synes dog godt at de lige kunne have skåret nogle friske grøntsager.
Så kom hovedretterne.
Pernille have bestilt en "Trio vom Lachs".
Altså laks på tre forskellige måder.
Koldrøget, varmrøget og marineret.
Pernille kan ret godt lide laks.
Det blev serveret med en dilddressing og de allestedsnærværende stegte kartofler.
Det så sådan ud.
Det smagte fint.
Men hun syntes dog at den marinerede laks kom i en lidt underlig udskæring.
Ikke noget at klage over, men det var et meget tykt stykke.
Nærmest som varmrøget laks.
Og marineret laks har jo en lidt speciel konsistens, som egner sig bedre til tynde skiver.
Og nu kommer det så.
Årsagen til at jeg er et dårligt menneske.
For jeg ELSKER ål.
Og ålen er efterhånden et truet dyr..
Der er kun en brøkdel tilbage i Europa sammenlignet med for bare 10 år siden.
Den er ikke fredet endnu, men bliver det sikkert snart.
Den er på en observationsliste i EU, hvor man holder øje med hvornår der er så få at den skal fredes.
Og den ene af de to store supermarkeds koncerner i Danmark har helt fjernet enhver form for ål fra kølediskene.
Men jeg ELSKER altså ål.
Og her på menukortet havde de en "Aal-kombination"
Tre forskellige tilberedninger.
Røget.
Stegt.
Og i gele på Frisisk maner.
Og det kunne jeg altså ikke stå for.
Men på alle andre områder prøver jeg virkelig på at være et godt menneske.
Det så sådan ud.
Og det smagte HIMMELSK.
Jeg startede med den i gele.
Jeg har faktisk aldrig fået ål i gele før.
Hverken frisisk eller andre.
Men selve ålen var selvfølgelig nærmest kogt.
Mør og fin.
Og geleen var krydret.
Salt og syrlig.
Faktisk var min første tanke at det var som lagen til marineret sild tilsat husblas.
Og det skal ikke opfattes som en kritik men et forsøg på at beskrive.
Det var meget lækkert.
Der var tre pæne stykker, men jeg spiste kun et til en start.
For jeg skulle jo være sikker på at smage det hele.
Så tog jeg et stykke røget ål.
Dem var der to af.
Der var ikke så meget at sige om dem.
Det stykke jeg tog først var et midterstykke.
Mørt og saftigt.
Og lunt faktisk.
Det havde jeg ikke regnet med.
Lækkert.
Dernæst et stykke af den stegte.
Der var også tre af dem.
En af de andre retter i menukortet hed noget i retning af "stegt ål på dansk maner".
Og sådan var dette stykke.
Paneret og meget sprødt.
Det kunne godt lige have klaret lidt mere salt.
Men det var der jo råd for.
Tilbehøret var igen bratkartoffeln.
Og en grøn salat.
Det var nu meget rart med salaten.
For ål er jo en ret fed spise.
Efter den første runde var jeg faktisk allerede mæt.
Men det lykkedes mig at få spist det meste op.
Jeg måtte dog til min store fortrydelse levne et stykke af den stegte.
Samt en hel del af kartoflerne...
Det var en meget lækker anretning.
Og det var spændende at prøve ål i gele for første gang.
Det må jeg se at få prøvet derhjemme engang.
Alt i alt var det en helt OK oplevelse.
Der var lige det med suppen.
Men jeg vil lade tvivlen komme den anklagede til gode.
For det kan sagtens være den rigtige autentiske måde at lave frisisk fiskesuppe på.
Restauranten var mere bistroagtig end egentlig restaurantagtig.
Det var ikke hvad vi havde forventet.
Men det var faktisk rigtig rart.
Ikke mindst fordi vi jo ikke lige frem var klædt i selskabstøj men så ret ferieagtige ud.
Da vi havde rejst os gik vi en tiltrængt tur langs lystbådehavnen.
Måske er det hemmeligheden bag tyskernes manglende overvægt.
Når man har spist deres mad MÅ man bare ud at gå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar