Abbonner via RSS
Vi havde stadig ferie.
Vi var færdige med at være i Flensborg.
Og det havde været nogle dejlige dage.
Så vi var kørt nordpå.
Mod Vejle.
Undervejs var vi lige et smut omkring Billund for at se Legoland.
Det er mange år siden vi har været i Legoland.
Så vi ville lige prøve at tage en tur derover uden børn.
For at prøve at få ordentlig tid til at se Minibyen uden hele tiden at blive trukket i for at komme hen og prøve Dragen eller en anden vild forlystelse.
OG for at spise de spareribs fra Saloonen i Legoredo Town som vi havde gået og fantaseret om siden vi var der sidst.
Men jeg må sige at det var lidt af en skuffelse.
På konceptuelt niveau lignede Legoland sig selv.
Der var kommet lidt flere forlystelser.
Og et par temaområder mere.
Men det virkede ligesom mere komprimeret.
Og mere kommercielt på en eller anden måde.
Når man kiggede ud over parken var der sort af mennesker.
Men parkeringspladsen var kun omkring halvt fuld.
Jeg er glad fro at vi ikke havde valgt dagen før, hvor Kronprinsen med arvinger var på besøg.
For så havde det da været helt frygteligt.
De superlækre spareribs var stegt alt for meget og derfor knastørre.
Men skidt med det.
Det vigtigste var Minibyen.
Men den var desværre også lidt af en skuffelse.
Der var alle de samme tableauer som sidste gang.
Plus nogle stykker til.
Men det hele var ligesom slidt at se på.
Lidt småbeskidt overalt.
Blade og vissent græs imellem husene og i vandet.
Husene var lidt snavsede.
Alle skibene havde alger på siderne.
Og mange af animationerne virkede ikke rigtig men gik ofte i stå.
Der gik godt nok en ung mand rundt og skubbede til tingene hele tiden.
Men de gik alligevel i stå.
Og alt i alt gav det bare et træt og slidt indtryk.
Hele sommeren har der været reklamer i tv om at Star Wars nu er kommet til Minibyen.
Og der var da også kommet et nyt hjørne tilegnet filmen.
Men det var også lidt af en skuffelse.
Det var ikke nået at blive slidt endnu.
Der var et lille tableau til hver film.
Men der var ikke særlig meget i hvert tableau.
Jeg var i Bella Centret i vinter for at se Legoworld 2011.
Og på den udstilling havde en privat byggeklub lavet et meget flottere Star Wars tableau.
Så alt i alt var Legoland altså lidt af en skuffelse.
Men men men.
Dette er ikke en blog om turistattraktioner.
Vi fortsatte til Vejle, hvor vi indkvarterede os på Park Hotel, som Pernille tidligere havde boet på.
Det er et meget hyggeligt gammelt hotel.
De gør et stort nummer ud af at det skal være som at komme på besøg hos mormor at bor der.
Der er massevis af gamle malerier og klunkemøbler overalt.
Og de har Danmarks største samling af kagefade, som hænger udstillet på gangene.
Rigtig hyggeligt.
Så snart vi var ankommet sendte Pernille mig ind på Restaurant Spisegalleriet, som lå lige ved siden af, for at bestille bord.
Da klokken var blevet 19.30 og vi havde fået skyllet resterne af Legoland af vores trætte legemer og daset lidt, gik vi ned på restauranten.
Der var ikke så mange, så vi kunne sidde hvor vi ville.
Vi valgte at sidde i stueetagen, så vi ikke skulle balancere op og ned fra buffeten til første sal med fyldte tallerkener.
Spisegalleriet har et noget anderledes koncept.
Men meget vellykket må jeg sige.
Først bliver man sat ved et bord.
Så kommer tjeneren og tager imod bestilling på drikkevarer.
Og så går man op til buffeten.
Men det er ikke en almindelig buffet.
Den ser sådan ud.
Det er måske lidt svært at se på billedet.
Men bag glasruden ligger råt kød i fire forskellige "gallerier" som de kalder det.
Mærket med bogstaver.
De forskellige slags kød i det samme galleri koster så det samme.
Dyrere jo højere man kommer op i bogstaverne.
Og så skal man ellers bare vælge.
Og der er alt muligt.
Det er ikke som almindelig grillbuffet med bøf, spareribs, kylling og pølser.
Der er mange forskellige ting.
Flere af den mere eksotiske slags.
Da Pernille var der tidligere på året havde hun fået zebra og kudu.
Så jeg var jo vildt spændt.
Helt så eksotisk var det dog ikke denne aften.
Der var forskellige grillspyd, svinekoteletter, forskellige oksebøffer, lam, and og pølser.
Og så var der struds, kænguru og krokodille.
Det er jo egentlig ret eksotisk.
Men vi havde prøvet det hele før.
Struds og kænguru kan man ofte købe i supermarkedet.
Og krokodille havde vi fået for nogle år siden på Reef and Beef i København.
Men eksotisk skulle det jo være.
Så Pernille valgte struds og jeg valgte kænguru.
Ideen er at man kun vælger et stykke kød.
Men vi kunne få et stykke krokodille oveni for 40 kr.
Så det valgte vi begge.
Man vælger det specifikke stykke kød, man vil have.
Og køkkenet går i gang med at stege det.
Imens går man hen til buffetten med det varme tilbehør.
Her kan man så vælge mellem kartofler i forskellige variationer, grøntsager og brød.
Der er også en salatbuffet, som man kan tilkøbe.
Det undlod vi dog.
Så sætter man sig hen og nyder sin vin mens man venter på kødet, som bliver bragt hen til bordet når det er stegt.
Pernilles struds og kartofler så sådan ud.
Og min kænguru og kartofler så sådan ud
Øverst kan man se det lille stykke krokodille.
Det ser jo ikke ud af så meget.
Men sådan er det jo ofte med grillmad.
Til gengæld smagte det ganske overdådigt.
Når vi derhjemme en gang i mellem har fået struds eller kænguru er vi altid blevet lidt småskuffede.
Det er jo magert og fint kød.
Meget proteinrigt og mætter derfor meget.
Men der kan være en tendens til at det bliver lidt tørt.
Og det plejer ikke at smage af så meget.
Jeg kan nu se at det må skyldes kokkens (altså mine) manglende evner.
For begge dele var fantastisk lækre denne aften.
Meget velkrydrede og supersaftige.
Det kan jo ofte være svært at forklare hvordan maden smager og hvordan konsistensen er til en som ikke kender det i forvejen.
Og det er det også her.
Man kunne jo tro at struds smager lidt som kylling eller andet fjerkræ fordi det jo altså er en fugl.
Men det gør det ikke.
(Det er jo også en MEGET stor fugl)
Det smager nærmest som en mellemting mellem vildt og fedtmarmoreret og dermed meget smagfuldt oksekød.
Kraftigt og lækkert.
Konsistensen var nærmest som oksefilet.
Kænguruen var lidt mere mild i smagen.
Måske lidt svinekødsagtigt.
Men samtidig med en klar fornemmelse af vildt.
Konsistensen var anderledes end strudsen.
Hvilket jo ikke er så mærkeligt, eftersom de ikke er særlig meget i familie.
Man kan nærmest sammenligne den med en mellemting mellem marineret laks, som jo er meget blød og så kyllingebryst.
Eller måske som det her frygtelige pumpede kyllingebryst som kaldes neutralmarineret.
Det produkt er jo en vederstyggelighed.
Det var kænguruen IKKE.
Det er blot et forsøg på at beskrive konsistensen.
Både struds og kænguru var en himmerrigs mundfuld.
Og så til krokodillen.
Da vi i sin tid fik det på Reef and Beef var det en træls omgang.
Tør og kedelig.
Uden nogen nævneværdig smag og med en konsistens som træ.
Sådan var det ikke på Spisegalleriet.
Det var mørt, saftigt og meget meget lækkert.
Så enten var den på Reef and Beef en gammel selvdød fætter.
Eller også var den blevet skamstegt.
I hvert fald var det vi fik denne aften MEGET bedre.
Jeg var helt ked af at jeg ikke havde taget noget mere af den istedet for kænguruen.
Smagen var lidt som en meget velkrydret fisk af en art.
Og konsistensen var lidt som kammusling men lidt mere sej i det.
Helt fantastisk.
Mens vi sad og spiste kom vi til at tale om, hvilke stykker på dyrene det mon var vi fik.
For det er jo ikke helt nok og sige at man spiser gris.
Der er som bekendt STOR forskel på stegt flæsk og mørbradbøffer.
Det samme må jo gøre sig gældende for struds og kænguru.
Så vi vinkede af servitricen og spurgte.
Hun så lidt rådvild ud men ville gå ud og spørge i køkkenet.
Hun kom hurtigt tilbage og sagde at både strudsen og kænguruen var en del af låret.
Og krokodillen var et stykke fra halen.
Det er et meget fint koncept Spisegalleriet har.
Og så er det ikke særlig dyrt.
Kænguruen hører til i galleri B som koster 169 kr incl. varmt tilbehør.
Strudsen tilhører galleri C som koster 189 kr.
Derudover har de nogle menutilbud hvor man får salatbar og dessert til en god pris.
Og de har særlige tilbud på faste ugedage.
For eksempel er der en ugedag, hvor børn spiser gratis.
Og der er take-away til reducerede priser.
Da vi skulle betale talte vi lidt med tjeneren om udvalget.
Han fortalte at de udskifter de eksotiske ting hver måned.
Et par måneder tidligere havde de haft boa-slange.
DET ville jo ellers have været noget af et eventyr.
Han fortalte dog at han ikke rigtig brød sig om det.
Der er INGEN tvivl om at vi vil besøge Spisegalleriet igen næste gang vi kommer til Vejle.
