Cafe Glyptoteket - København

Vi havde ferie.

Faktisk var den lige begyndt.
Så det var jo herligt.

Vejrudsigten lovede ikke ligefrem strandvejr.
Men det er jo ingen grund til at fortvivle.

Så vi besluttede at vi ville være lidt kulturelle og gå på Glyptoteket.
Det havde vi talt om flere gange uden at det var blevet til noget.

Så vi drog mod København

Det viste sig at være ret umuligt at få en parkeringsplads i nærheden.
Man kunne tydeligt se at folk havde ferie.
Der var turister overalt.

Men til sidst lykkedes det at finde en parkeringsplads på den anden side af Hovedbanegården.

På vej over mod Glyptoteket stillede vi lige den værste sult ved en pølsevogn.
Den er der ikke så meget at sige om.
Og jeg har jo også lige skrevet om pølser.

Vi gik indenfor i den imponerende bygning og fandt billetsalget i kælderen.

Det første man møder er vinterhaven.
Vi havde jo ikke været der før, så vi havde et lidt diffust billede af, hvad der ventede os.
Men vinterhaven er et imponerende skue.
Et stort lyst lokale med højt til det kuplede glastag.
Massevis af tropiske planter.
Forskellige statuer.
Og bænke hvor man kunne sidde og nyde livet.

Og en café.

Den ligger lidt diskret helt ovre i den ene side.
Men vores trænede øje spottede den lynhurtigt.
Nu var det jo egentlig meningen at vi skulle være kulturelle.
Men en enkelt lille kage kunne man vel altid nå.

Så vi gik over og fandt os et bord.
Vi sad lidt, før det gik op for os at man skulle gå op til disken og bestille.
Men så gik jeg op og stillede mig i kø.

Køen var ikke så lang.
Der var måske en 5-6 personer foran mig.
Så det burde jo ikke være så galt.

Mens jeg ventede stod jeg selvfølgelig og kiggede mig omkring.
Og så gik det op for mig at cafeens indehaver var Mette Blomsterberg, som laver TV serien "Det Søde Liv"
Jeg har godt nok aldrig set nogen af afsnittene.
For de kommer samtidig med en serie, som Pernille skal se på en anden kanal.
Men jeg har da hørt om den.
Den bliver rost i høje toner af dem jeg har talt med.

Så det skærpede jo min nysgerrighed.
Mens jeg stod og ventede.
Og ventede.
Og ventede.

Der var kun en enkelt ung mand til at tage imod bestillinger og rette tingene an og tage imod betaling.
Og eftersom det jo er en cafe med et vist niveau, er der ikke tale om termokaffe.
Så selvom han virkelig gjorde hvad han kunne, så tog det altså laaaaang tid.

Der gik det meste af en halv time, før det endelig var min tur.
I mellemtiden var køen bag mig vokset til omkring 15 personer.
Jeg har ondt af dem, som stod bagest.

Mens jeg ventede havde jeg jo så god tid til at kigge på udvalget af kager.
Det var ikke meget stort, vel en 5-6 forskellige slags.
Men de så alle meget lækre og kunstfærdige ud.

Jeg besluttede mig for at vi skulle have jordbærkager.
Jeg ELSKER jordbærkager og det gør Pernille også.
Og disse her så ekstraordinært lækre ud.

Men omsider blev det altså min tur og jeg kunne komme til at bestille.

Kagerne så sådan ud.

Som man måske kan se, er der i virkeligheden tale om en kransekage.
Eller i hvert fald en kransekagebund.
Det er jo lidt usædvanligt, da de fleste jordbærkager blot har en mørdejsbund.
Ovenpå bunden lå en meget lækker vanillecreme, som havde en helt fabelagtig konsistens.
Ikke noget med "det gule fra bageren" her.
Og ikke noget med budding-konsistens.
Cremen var slet og ret cremet.
Ikke flydende og ikke fast.
Men lige præcis midt imellem.
Tilstrækkelig fast til at den kunne understøtte jordbærene.
Og tilstrækkelig flydende til at den lige hang ved undersiden af skeen når man havde taget en skefuld.
Jordbærrene var meget friske og smagfulde.
Det var ved at være sidst på sæsonen, men de var meget friske og syrlige.
Bær og creme afbalancerede hinanden helt perfekt.

Vi blev meget hurtigt enige om at det vist måtte være de bedste jordbærkager vi nogensinde havde fået.
Og hvis det ikke havde været for kø-situationen tror jeg somend vi havde købt en til.

Kagerne kostede 55 kr stykket.
Det fik mig til lige at synke en ekstra gang.
For få dage tidligere havde jeg købt jordbærtærter til at have med på arbejde den sidste dag før ferien.
Og de kostede 60 kr stykket.
Og rakte altså til 6-7 personer.
Så 55 kr for en enkelt lille kage virkede som meget.
Især når man jo faktisk ikke fik den serveret, men måtte hente selv.
Men jeg må sige at efter at have sat tænderne i den, synes jeg prisen er i orden.

Det er nogle fantastisk gode jordbærkager de har på Cafe Glyptoteket.
Jeg synes man burde gøre noget ved kø-situationen.
For det er altså lang tid at skulle stå i kø i en halv time.
Og strengt taget kommer de fleste af gæsterne vel ikke for at gå på cafe men for at se på udstillingerne.
Lige som os.

Og vi nåede da også at se en hel masse.
Blandt andet to mumier af babykrokodiller.

Glyptoteket er et stort museum med flere forskellige udstillinger.
Klassiske romerske skulpturer.
Franske malerier.
Og meget mere.
Det er et museum af den slags, man bliver nødt til at besøge flere gange for at få det hele med.
Så vi skal nok derind igen.

Og mon ikke vi så lige skal et smut indenom cafeen og smage nogle af de andre lækre kager.
Eller nogen af de frokostretter, som man også kan få.
Jeg tror det.

Harry's og Papa's

Vi havde sommerferie.

Og det var søndag.

Det var den første "rigtige" feriedag.
For om lørdagen havde vi haft gæster.

Så denne dag skulle rigtig nydes.

Om eftermiddagen tog vi ind til Kødbyen i København.
For der skulle være et kødmarked, som skulle være en overflod af specialiteter og delikatesser.
Hver søndag hele sommeren.

Det var der bare ikke.
Der var helt lukket og øde.
Vi gik rundt lidt og ledte.
Sammen med en del andre mennesker.

TIl sidst gik vi ind i en teforretning, som trods alt havde åbent.
Vi skulle have te alligevel.
Men det endte som sædvanligt med at vi købte for en formue.
Jeg håber det er sandt at te er sundt.

Men vi spurgte damen i forretningen om der ikke skulle være et marked.
Hun svarede bekræftende, men fortalte at der åbenbart var for mange af stadeholderne der havde ferie.
Så man havde valgt at aflyse denne dag og ugen efter.
Det synes jeg jo godt man lige kunne have skrevet på hjemmesiden.

Nå, men det var der jo ikke noget at gøre ved.

Så vi vendte lidt slukørede næsen hjemad.
På vejen kørte vi dog lige ind omkring Harry's Place på Nørrebro.
Det er en lille, gammel og faldefærdig pølsekiosk, som nærmest har kultstatus blandt pølseelskere.

Det var her den oprindelige "Super Børge" blev opfundet.
Og stedet er kendt for at have haft besøg af hele to statsministre (Nyrup og Schlüter)

Menukortet er overordentligt begrænset.
Det består af de berømte "Børger" og frikadellesandwich, som er næsten lige så berømte.

Vi skulle naturligvis have en "Børge".
Det er en pragtfuld pølse.
I sin tid da den så dagens lys engang i 70'erne slog man meget på at den var lavet uden benmel.
Tankevækkende.
Det minder mig om en kollega som engang fortalte mig om en ny lov der blev vedtaget kort efter Anden Verdenskrig, hvorefter der kun måtte puttes 10 procent savsmuld i leverpostej.

Men som sagt.
Det er en rigtig dejlig pølse.
Ved de fleste pølsevogne kan man jo få noget der hedder en "Børge".
Og "En Børge med brød" er vel en lige så almindelig bestilling som "En indianer i kano med hele farveladen"
Men dette er altså den ægte vare.

Den er ualmindelig sprød, hvilket sikkert skyldes at der er anvendt naturtarm.
Og den er meget saftig og lækker.
Og lige tilpas krydret.

Der er ikke så meget mere at sige om denne dagens første kulinariske oplevelse.
Andet end at man SKAL prøve den mindst en gang i livet.

Resten af dagen gik med afslapning og spisnng af rester fra gårsdagens middag.

Først på aftenen fik vi lyst til at se en film.
Det blev til 2012.
En OK film som dog ikke efterlader det store indtryk.

Da den var slut var klokken blevet hen ad 23.

Og så følte jeg pludselig at det måtte være på tide at fejre ferien med at te sig som et par fjantede teenagere.

Så jeg foreslog Pernille at vi skulle køre ind til byen og spise pizza.

Hun rystede på hovedet ad mig men syntes dog at det var en god ide.

Som sagt så gjort.
Vi sprang ud i bilen og drønede ind mod hovedstaden med AC/DC gjaldende i bilstereoen.

Vi kørte først lidt rundt på Nørrebro i sikker forvisning om at der måtte bestemt ligge adskillige små listige pizzabarer.

Det gjorde der bare ikke.

Der var masser af schawarma barer.
Men de fleste var lukket.
Og ingen pizza.

Nå.

Så kørte vi ind og satte bilen i Studiestræde lige ved Strøget.
For i det område MÅTTE der da være noget.
Men nej.
Der var usædvanligt stille.
Jeg tænkte på min ungdoms heftige natteture i byen og undrede mig over at de unge i dag åbenbart er blevet rigtig kedelige og ikke går i byen.

Pernille påpegede at det jo altså var søndag.
Og deri havde hun jo nok en pointe.

Vi kom forbi et par steder som var ved at lukke og var efterhånden blevet lidt modløse.

Men så endelig.
På hjørnet af Skindergade og FIolstræde lige overfor Jorchs passage ligger Restaurant Papas.
Det er en Mexikansk/Italiensk restaurant, som har ligget der al den tid jeg kan huske.

Og de havde åbent.

Og man kunne købe mad.

Godt nok kunne køkkenet på dette tidspunkt ikke præstere andet end pizza.
Men det var jo også det vi var kommet efter.
Så det var fint.

Vi fandt et bord udenfor.
Det var en lun og dejlig sommeraften.
Og vi skyndte os at bestille drikkevarer mens vi kiggede på menukortet.
Vi var blevet tørstige af at traske rundt og lede.

Pernille bestilte en pizza med tun og jeg bestilte en med kødstrimler.

Og så sad vi ellers og nød den stille aften.
Der var faktisk utroligt stille.
Godt nok var det søndag.
Og godt nok var det næsten midnat.
Men der var næsten lige så stille som hjemme i Allerød.
Og det kom faktisk lidt bag på os.
Vi havde egentlig en forstilling om at der ville være larm og gang i den hele tiden.
Men det er selvfølgelig København og ikke New York.

Vi så et par flokke af unge piger, som drev rundt og tilsyneladende ledte efter nogen at feste med.
Så HELT fortabte er de unge trods alt ikke.

På et tidspunkt kom et meget ungt par forbi.
De havde vist fundet nogen at feste med tidligere.

"Guuuuuud nej hvor er det hyyyyygeligt", hvinede pigen da hun fik øje på de kulørte lamper udenfor restauranten.

Drengen reagerede noget forsinket.
Men endelig vrængede han "Guuud ja hvor er det hyggeligt".
Han var vist ikke helt tilfreds med den måde aftenen havde udviklet sig på.

Han vaklede over mod vores bord og lænede sig ind over mig.
"Må vi godt schidde her?" spurgte han.
Han havde HELT sikkert fundet sig en fest tidligere.

Inden vi kunne nå at svare kaldte pigen på ham og de forsvandt i nattemørket.

Og så kom vores pizzaer.
Papas er en rigtig Italiensk restaurant.
Og det kan man tydeligt smage på pizzaerne.
De fleste pizzariaer, i hvert fald i omegenen af København, er ikke drevet af italienere.
Typisk er indehaverne fra tyrkiet.
Og tyrkisk pizza er altså ikke det samme som italiensk pizza.
Ikke et ondt ord om tyrkisk pizza.
Vi spiser dem jævnligt med stort velbehag.
Men det er bare ikke det samme.
Det er noget med bunden.
Den er tyndere.
Og selvom den ikke nødvendigvis er sprødere, så er den på en eller anden måde mere rigtig.
Og fyldet er på en eller anden måde mere friskt uden at jeg dermed siger at fyldet på de tyrkiske pizzaer er gammelt eller dårligt.
Men de italienske er bare på en eller anden måde mere rigtige.
Mere rustikke.
Mere italienske.

Og i hvert fald passede de helt perfekt til sådan en søndag nat i stjerneskær midt i København.
Sammen med sin elskede.

Vi måtte begge levne.
Vi havde trods alt fået aftensmad en gang.

Men vi følte os meget ungdommelige og fjantede mens vi hånd i hånd gik tilbage til bilen.

www.papas.dk

Restaurant Lastrummet - Rungsted Havn

Nu er det jo sommer.

Så i den kommende tid vil der sikkert komme en stribe små anmeldelelser, som ikke er så udførlige som ellers.

For her i sommervarmen er det jo ikke til at holde ud at sidde og skrible i timevis i studerekammeret.

Og ofte foregår tingene lidt mere spontant.

Men denne anmeldelse skal handle om Johans fødselsdag.
Han blev tyve år.
Så nu har vi ikke længere nogen teenagere i huset.
Meget mærkeligt.

Han havde fødselsdag en lørdag.
Men vi skulle først holde fest om søndagen.

Blandt andet fordi vi skulle til hans mosters fødselsdagsfest.
Hun havde haft fødselsdag et par dage tidligere og havde pænt spurgt for længe siden om hun måtte holde sin fest på hans fødselsdag.
Det måtte hun godt.
For han er inde og aftjene sin værnepligt i øjeblikket.
Så det var længe usikkert om han overhovedet var hjemme på sin fødselsdag.

Men det var han altså.
Og han ville gerne ud at spise for ligesom at markere at det trods alt var hans fødselsdag den dag.
Udover morgenbord, fødselsdagssang og gaver.

Jeg havde spurgt ham, hvilken slags mad han kunne tænke sig.
Efter at have tænkt sig lidt om svarede han at han gerne ville have noget dansk mad.
Altså ikke noget med kinesisk, mexikansk eller italiensk, som vi ellers ofte gør i.

Så jeg gik på jagt efter noget dansk.

Der var lige en omstændighed mere at tage højde for.

Fødselsdagsbarnet skulle i byen om aftenen.
Så det skulle jo ikke være et sted, hvor det ville tage mange timer at spise.

Jeg ledte lidt rundt omkring og foreslog ham til sidst to steder.
Det ene var Brødrene Ox i Farum, hvor vi har været en gang for snart mange år siden.
Og det andet var Restaurant Lastrummet i Rungsted havn.

Han valgte Lastrummet, og jeg bestilte bord via R2N.dk.
Det forløb som sædvanlig fint med bestillingen.

Vi ankom til Rungsted havn ved 18 tiden.
Det var en meget varm dag.
Så det var skønt at komme ud til vandet og få lidt søbrise.

VI fandt nemt restauranten.
Den ligger cirka midt på den række af restauranter og butikker som ligger langs med havnebassinet.

Jeg henvendte mig til den søde unge servitrice og sagde at jeg havde bestilt bord til kl 18 gennem R2N.
Hun sagde at hun havde reserveret et bord indenfor til os, men at vi også sagtens kunne sidde ude.
Jeg spurgte om hun skulle bruge mit telefonnr til R2N bestillingen, men hun svarede at det var ikke nødvendigt.

Vi valgte at sidde udenfor helt ned til den første bådebro.
Og lige ved siden af en kæmpemæssig imponerende motoryacht.

Og så kom den store overraskelse.
Det viste sig at den sommermenu, som restauranten reklamerer med både på sin egen og på R2N's hjemmeside ikke kunne bestilles.
De havde kun og udelukkende grillbuffet.
Det var jo lidt af en streg i regningen.
Men Vi besluttede alligevel at blive.
Blandt andet fordi Johan jo skulle videre, og der kunne jo hurtigt gå noget tid med at finde et andet sted.

Servitricen fortalte os at grillen var ved at varme op og at den ville være klar om 10 minutter.
Så vi bestilte drikkevarer og satte os til at nyde havnen og det gode vejr mens vi ventede på drikkevarerne og på at grillen skulle blive varm.

Et øjeblik efter kom der en anden servitrice og spurgte hvad vi skulle have at drikke.
Så vi forklarede hende at vi skam havde bestilt.
Hun undskyldte og sagde at grillen ville være varm om 10-15 minutter.

Vi fik vores drikkevarer og hyggede os videre.
Johan og jeg havde for guderne må vide hvilken gang et venskabeligt skænderi om hvorvidt rigtige mænd sejler i sejlbåd eller motorbåd.
Gæt selv, hvem der synes hvad.

Omkring kl 18.20 så det ud som om der skete noget.
Så Pernille rejste sig som den første og gik op og hentede mad.
Det varede lidt før hun kom igen, for der var mange andre, der også havde opdaget at der skete noget.
Så der var kø ved salatbuffeten.

Men hun fik da skaffet sig nogle forskellige grøntsager og forskelligt kød.
Så gik Johan og jeg op.
Og stod også i kø.

Der var et par blandede salater og en pastasalat at vælge imellem.
Og flødekartofler og kartoffelsalat.
Og så var der bønner, champignon, oliven og fetaost.
Og dampede majskolber med smør.
Og et friskbagt brød, som dog slap op mens vi stod i køen.
Heldigvis kom der et nyt inden vi nåede derhen.

Herfra ud til grillen.
Eller rettere grillerne.
For der var to kæmpemæssige industrigrill stillet op.
(Hvad hedder grill i flertal?...)
De blev betjent af en venlig ung mand som allerede på nuværende tidspunkt havde fået stegt en ret stor portion af alle de forskellige ting.
Der var et pænt udvalg.
Nakkekoteletter.
Oksebøffer af en slags.
Kylling i forskellige stykker. Lår, bryst osv.
Spareribs.
Smørfisk.
Og halve frankfurtere.
Egentlig en meget god ide med de halve pølser.
For sådan nogen er jo ret store.
Og hvis man gerne vil smage noget forskelligt, kan det jo være svært at få plads til det hele.

Og jeg føler jo et vist ansvar over for denne blogs trofaste læsere.
Så jeg smagte det hele.

Der var ikke ret meget at klage over med hensyn til kødet.
Spareribsene var måske lidt på den fede side.
Men det er den slags jo tit.

Og kyllingerne kunne godt have taget lidt mere kryderi.
Men det var en detalje.

Så alt i alt var maden vældig fin.
Og udvalget var ganske udmærket.
Smørfisken trækker i øvrigt op.
Det er en dejlig dejlig fisk, som egner sig fortrinligt til grill.

Med til buffetten hører også hjemmebagt kage og frisk frugt.
Men vi valgte vi at springe desserten over.
Johan ville gerne videre.

Så vi bad om regningen.
Hos den samme servitrice, som havde taget i mod os.
Og regningen kom.
Men uden R2N rabatten fratrukket.
Det bemærkede jeg selvfølgelig diskret, men hun var meget uforstående og sagde at det skulle vi jo have sagt da vi ankom.
Det gjorde vi sådan set også.
Men hun tog regningen og gik igen med en mine som om det var os der var nogle fjolser.
Og kom igen lidt senere med en ny regning denne gang på det rigtige beløb, men uden at man kunne se at den var trukket fra.
Det er jo sådan set ligegyldigt, når bare vi skal betale det rigtige beløb.
Men jeg gad da nok vide hvordan de holder styr på deres regnskab.

Grillbuffeten koster 199 kr pr. person.
Og beliggenheden taget i betragtningn må det siges at være ok for alt det grillmad man kan proppe i sig.

Hvis man alligevel kan fornemme en lille utilfredshed i teksten, skyldes det at vi jo altså havde sat næsen op efter noget andet.

Jeg tror at hvis vi nu var kommet tilfældigt forbi og havde set skiltet.
Eller havde set en reklame for grillbuffetten.
Og havde tænkt at det var da lige hvad vi havde lyst til.
Så havde det været helt i top.

Men vi havde altså regnet med at vi skulle have 3 retter mad serveret ved bordet.
Og det er jo lidt noget andet.

Jeg skrev efterfølgende til både restauranten og R2N om problemet men uden at få noget svar.
Og her 3 uger senere, hvor jeg skriver dette har Lastrummet rettet deres hjemmeside.
De reklamerer stadig med deres 3 retters sommermenu.
Men de skriver også at den først vil være tilgængelig engang i september.

http://www.lastrummet.dk/