En god ide...

Under en pragtfuld ferie i Skagen var vi en aften ude at spise på en dejlig fiskerestaurant.

Det var en rigtig god oplevelse, og på et tidspunkt sagde Pernille at man skulle have været madanmelder, så man kunne have skrevet noget pænt om restauranten.

Herfra opstod ideen om at lave en blog, hvor vi kunne skrive om vores oplevelser på diverse restauranter.

Gode såvel som dårlige.

Det er ikke fordi vi går SÅ meget ud og spiser.

Men det sker da flere gange om året.

Og det kunne da være meget sjovt med sådan en slags dagbog over oplevelserne.

Nu må vi se, hvordan det udvikler sig.

Og om der er nogen der gider læse, hvad vi skriver.

fredag den 30. juli 2010

Cafe Glyptoteket - København

Vi havde ferie.

Faktisk var den lige begyndt.
Så det var jo herligt.

Vejrudsigten lovede ikke ligefrem strandvejr.
Men det er jo ingen grund til at fortvivle.

Så vi besluttede at vi ville være lidt kulturelle og gå på Glyptoteket.
Det havde vi talt om flere gange uden at det var blevet til noget.

Så vi drog mod København

Det viste sig at være ret umuligt at få en parkeringsplads i nærheden.
Man kunne tydeligt se at folk havde ferie.
Der var turister overalt.

Men til sidst lykkedes det at finde en parkeringsplads på den anden side af Hovedbanegården.

På vej over mod Glyptoteket stillede vi lige den værste sult ved en pølsevogn.
Den er der ikke så meget at sige om.
Og jeg har jo også lige skrevet om pølser.

Vi gik indenfor i den imponerende bygning og fandt billetsalget i kælderen.

Det første man møder er vinterhaven.
Vi havde jo ikke været der før, så vi havde et lidt diffust billede af, hvad der ventede os.
Men vinterhaven er et imponerende skue.
Et stort lyst lokale med højt til det kuplede glastag.
Massevis af tropiske planter.
Forskellige statuer.
Og bænke hvor man kunne sidde og nyde livet.

Og en café.

Den ligger lidt diskret helt ovre i den ene side.
Men vores trænede øje spottede den lynhurtigt.
Nu var det jo egentlig meningen at vi skulle være kulturelle.
Men en enkelt lille kage kunne man vel altid nå.

Så vi gik over og fandt os et bord.
Vi sad lidt, før det gik op for os at man skulle gå op til disken og bestille.
Men så gik jeg op og stillede mig i kø.

Køen var ikke så lang.
Der var måske en 5-6 personer foran mig.
Så det burde jo ikke være så galt.

Mens jeg ventede stod jeg selvfølgelig og kiggede mig omkring.
Og så gik det op for mig at cafeens indehaver var Mette Blomsterberg, som laver TV serien "Det Søde Liv"
Jeg har godt nok aldrig set nogen af afsnittene.
For de kommer samtidig med en serie, som Pernille skal se på en anden kanal.
Men jeg har da hørt om den.
Den bliver rost i høje toner af dem jeg har talt med.

Så det skærpede jo min nysgerrighed.
Mens jeg stod og ventede.
Og ventede.
Og ventede.

Der var kun en enkelt ung mand til at tage imod bestillinger og rette tingene an og tage imod betaling.
Og eftersom det jo er en cafe med et vist niveau, er der ikke tale om termokaffe.
Så selvom han virkelig gjorde hvad han kunne, så tog det altså laaaaang tid.

Der gik det meste af en halv time, før det endelig var min tur.
I mellemtiden var køen bag mig vokset til omkring 15 personer.
Jeg har ondt af dem, som stod bagest.

Mens jeg ventede havde jeg jo så god tid til at kigge på udvalget af kager.
Det var ikke meget stort, vel en 5-6 forskellige slags.
Men de så alle meget lækre og kunstfærdige ud.

Jeg besluttede mig for at vi skulle have jordbærkager.
Jeg ELSKER jordbærkager og det gør Pernille også.
Og disse her så ekstraordinært lækre ud.

Men omsider blev det altså min tur og jeg kunne komme til at bestille.

Kagerne så sådan ud.


Som man måske kan se, er der i virkeligheden tale om en kransekage.
Eller i hvert fald en kransekagebund.
Det er jo lidt usædvanligt, da de fleste jordbærkager blot har en mørdejsbund.
Ovenpå bunden lå en meget lækker vanillecreme, som havde en helt fabelagtig konsistens.
Ikke noget med "det gule fra bageren" her.
Og ikke noget med budding-konsistens.
Cremen var slet og ret cremet.
Ikke flydende og ikke fast.
Men lige præcis midt imellem.
Tilstrækkelig fast til at den kunne understøtte jordbærene.
Og tilstrækkelig flydende til at den lige hang ved undersiden af skeen når man havde taget en skefuld.
Jordbærrene var meget friske og smagfulde.
Det var ved at være sidst på sæsonen, men de var meget friske og syrlige.
Bær og creme afbalancerede hinanden helt perfekt.

Vi blev meget hurtigt enige om at det vist måtte være de bedste jordbærkager vi nogensinde havde fået.
Og hvis det ikke havde været for kø-situationen tror jeg somend vi havde købt en til.

Kagerne kostede 55 kr stykket.
Det fik mig til lige at synke en ekstra gang.
For få dage tidligere havde jeg købt jordbærtærter til at have med på arbejde den sidste dag før ferien.
Og de kostede 60 kr stykket.
Og rakte altså til 6-7 personer.
Så 55 kr for en enkelt lille kage virkede som meget.
Især når man jo faktisk ikke fik den serveret, men måtte hente selv.
Men jeg må sige at efter at have sat tænderne i den, synes jeg prisen er i orden.

Det er nogle fantastisk gode jordbærkager de har på Cafe Glyptoteket.
Jeg synes man burde gøre noget ved kø-situationen.
For det er altså lang tid at skulle stå i kø i en halv time.
Og strengt taget kommer de fleste af gæsterne vel ikke for at gå på cafe men for at se på udstillingerne.
Lige som os.

Og vi nåede da også at se en hel masse.
Blandt andet to mumier af babykrokodiller.

Glyptoteket er et stort museum med flere forskellige udstillinger.
Klassiske romerske skulpturer.
Franske malerier.
Og meget mere.
Det er et museum af den slags, man bliver nødt til at besøge flere gange for at få det hele med.
Så vi skal nok derind igen.

Og mon ikke vi så lige skal et smut indenom cafeen og smage nogle af de andre lækre kager.
Eller nogen af de frokostretter, som man også kan få.
Jeg tror det.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar