Harry's og Papa's

Vi havde sommerferie.

Og det var søndag.

Det var den første "rigtige" feriedag.
For om lørdagen havde vi haft gæster.

Så denne dag skulle rigtig nydes.

Om eftermiddagen tog vi ind til Kødbyen i København.
For der skulle være et kødmarked, som skulle være en overflod af specialiteter og delikatesser.
Hver søndag hele sommeren.

Det var der bare ikke.
Der var helt lukket og øde.
Vi gik rundt lidt og ledte.
Sammen med en del andre mennesker.

TIl sidst gik vi ind i en teforretning, som trods alt havde åbent.
Vi skulle have te alligevel.
Men det endte som sædvanligt med at vi købte for en formue.
Jeg håber det er sandt at te er sundt.

Men vi spurgte damen i forretningen om der ikke skulle være et marked.
Hun svarede bekræftende, men fortalte at der åbenbart var for mange af stadeholderne der havde ferie.
Så man havde valgt at aflyse denne dag og ugen efter.
Det synes jeg jo godt man lige kunne have skrevet på hjemmesiden.

Nå, men det var der jo ikke noget at gøre ved.

Så vi vendte lidt slukørede næsen hjemad.
På vejen kørte vi dog lige ind omkring Harry's Place på Nørrebro.
Det er en lille, gammel og faldefærdig pølsekiosk, som nærmest har kultstatus blandt pølseelskere.

Det var her den oprindelige "Super Børge" blev opfundet.
Og stedet er kendt for at have haft besøg af hele to statsministre (Nyrup og Schlüter)

Menukortet er overordentligt begrænset.
Det består af de berømte "Børger" og frikadellesandwich, som er næsten lige så berømte.

Vi skulle naturligvis have en "Børge".
Det er en pragtfuld pølse.
I sin tid da den så dagens lys engang i 70'erne slog man meget på at den var lavet uden benmel.
Tankevækkende.
Det minder mig om en kollega som engang fortalte mig om en ny lov der blev vedtaget kort efter Anden Verdenskrig, hvorefter der kun måtte puttes 10 procent savsmuld i leverpostej.

Men som sagt.
Det er en rigtig dejlig pølse.
Ved de fleste pølsevogne kan man jo få noget der hedder en "Børge".
Og "En Børge med brød" er vel en lige så almindelig bestilling som "En indianer i kano med hele farveladen"
Men dette er altså den ægte vare.

Den er ualmindelig sprød, hvilket sikkert skyldes at der er anvendt naturtarm.
Og den er meget saftig og lækker.
Og lige tilpas krydret.

Der er ikke så meget mere at sige om denne dagens første kulinariske oplevelse.
Andet end at man SKAL prøve den mindst en gang i livet.

Resten af dagen gik med afslapning og spisnng af rester fra gårsdagens middag.

Først på aftenen fik vi lyst til at se en film.
Det blev til 2012.
En OK film som dog ikke efterlader det store indtryk.

Da den var slut var klokken blevet hen ad 23.

Og så følte jeg pludselig at det måtte være på tide at fejre ferien med at te sig som et par fjantede teenagere.

Så jeg foreslog Pernille at vi skulle køre ind til byen og spise pizza.

Hun rystede på hovedet ad mig men syntes dog at det var en god ide.

Som sagt så gjort.
Vi sprang ud i bilen og drønede ind mod hovedstaden med AC/DC gjaldende i bilstereoen.

Vi kørte først lidt rundt på Nørrebro i sikker forvisning om at der måtte bestemt ligge adskillige små listige pizzabarer.

Det gjorde der bare ikke.

Der var masser af schawarma barer.
Men de fleste var lukket.
Og ingen pizza.

Nå.

Så kørte vi ind og satte bilen i Studiestræde lige ved Strøget.
For i det område MÅTTE der da være noget.
Men nej.
Der var usædvanligt stille.
Jeg tænkte på min ungdoms heftige natteture i byen og undrede mig over at de unge i dag åbenbart er blevet rigtig kedelige og ikke går i byen.

Pernille påpegede at det jo altså var søndag.
Og deri havde hun jo nok en pointe.

Vi kom forbi et par steder som var ved at lukke og var efterhånden blevet lidt modløse.

Men så endelig.
På hjørnet af Skindergade og FIolstræde lige overfor Jorchs passage ligger Restaurant Papas.
Det er en Mexikansk/Italiensk restaurant, som har ligget der al den tid jeg kan huske.

Og de havde åbent.

Og man kunne købe mad.

Godt nok kunne køkkenet på dette tidspunkt ikke præstere andet end pizza.
Men det var jo også det vi var kommet efter.
Så det var fint.

Vi fandt et bord udenfor.
Det var en lun og dejlig sommeraften.
Og vi skyndte os at bestille drikkevarer mens vi kiggede på menukortet.
Vi var blevet tørstige af at traske rundt og lede.

Pernille bestilte en pizza med tun og jeg bestilte en med kødstrimler.

Og så sad vi ellers og nød den stille aften.
Der var faktisk utroligt stille.
Godt nok var det søndag.
Og godt nok var det næsten midnat.
Men der var næsten lige så stille som hjemme i Allerød.
Og det kom faktisk lidt bag på os.
Vi havde egentlig en forstilling om at der ville være larm og gang i den hele tiden.
Men det er selvfølgelig København og ikke New York.

Vi så et par flokke af unge piger, som drev rundt og tilsyneladende ledte efter nogen at feste med.
Så HELT fortabte er de unge trods alt ikke.

På et tidspunkt kom et meget ungt par forbi.
De havde vist fundet nogen at feste med tidligere.

"Guuuuuud nej hvor er det hyyyyygeligt", hvinede pigen da hun fik øje på de kulørte lamper udenfor restauranten.

Drengen reagerede noget forsinket.
Men endelig vrængede han "Guuud ja hvor er det hyggeligt".
Han var vist ikke helt tilfreds med den måde aftenen havde udviklet sig på.

Han vaklede over mod vores bord og lænede sig ind over mig.
"Må vi godt schidde her?" spurgte han.
Han havde HELT sikkert fundet sig en fest tidligere.

Inden vi kunne nå at svare kaldte pigen på ham og de forsvandt i nattemørket.

Og så kom vores pizzaer.
Papas er en rigtig Italiensk restaurant.
Og det kan man tydeligt smage på pizzaerne.
De fleste pizzariaer, i hvert fald i omegenen af København, er ikke drevet af italienere.
Typisk er indehaverne fra tyrkiet.
Og tyrkisk pizza er altså ikke det samme som italiensk pizza.
Ikke et ondt ord om tyrkisk pizza.
Vi spiser dem jævnligt med stort velbehag.
Men det er bare ikke det samme.
Det er noget med bunden.
Den er tyndere.
Og selvom den ikke nødvendigvis er sprødere, så er den på en eller anden måde mere rigtig.
Og fyldet er på en eller anden måde mere friskt uden at jeg dermed siger at fyldet på de tyrkiske pizzaer er gammelt eller dårligt.
Men de italienske er bare på en eller anden måde mere rigtige.
Mere rustikke.
Mere italienske.

Og i hvert fald passede de helt perfekt til sådan en søndag nat i stjerneskær midt i København.
Sammen med sin elskede.

Vi måtte begge levne.
Vi havde trods alt fået aftensmad en gang.

Men vi følte os meget ungdommelige og fjantede mens vi hånd i hånd gik tilbage til bilen.

www.papas.dk