En god ide...

Under en pragtfuld ferie i Skagen var vi en aften ude at spise på en dejlig fiskerestaurant.

Det var en rigtig god oplevelse, og på et tidspunkt sagde Pernille at man skulle have været madanmelder, så man kunne have skrevet noget pænt om restauranten.

Herfra opstod ideen om at lave en blog, hvor vi kunne skrive om vores oplevelser på diverse restauranter.

Gode såvel som dårlige.

Det er ikke fordi vi går SÅ meget ud og spiser.

Men det sker da flere gange om året.

Og det kunne da være meget sjovt med sådan en slags dagbog over oplevelserne.

Nu må vi se, hvordan det udvikler sig.

Og om der er nogen der gider læse, hvad vi skriver.

lørdag den 14. november 2009

Nyu Sakura - Hillerød

Dette bliver ikke noget langt indlæg.
For det var et hurtigt måltid vi fik, den fredag aften i Hillerød.
Shoppingen var overstået.
Jeg havde blandt andet købt mig en sixpence og er dermed trådt ind i kredsen af ældre distingverede herrer.
Eller også er jeg super trendy, ung med de unge og med på moden.
Jeg tror jeg vælger det sidste.

Men vi skulle have lidt at spise og jeg fik lyst til sushi.
Et hurtigt opslag på Google via min mobiltelefon afslørede at der for nylig var åbnet en sushi restaurant i Helsingørsgade, som var lige i nærheden.

Så der gik vi hen.

Det er et lille bitte sted.
Der har vist været en cafe tidligere.
Der er ikke plads til mere end måske 25 gæster i resatauranten.
Men de har også en betydelig forretning med take-away.
Selve indretningen er meget typisk for et japansk spisested.
På danske, franske, italienske, spanske, kinesiske og alt muligt andet - restauranter er der ofte dæmpet belysning og forskellige genstande, billeder og lignende til at skabe en hyggelig stemning.
Men ofte er japanske restauranter meget minimalistiske og klart oplyste.
Der kan være noget næsten cafeteria-agtigt over det.
Og sådan var det også her på Nyu Sakura.
Tapetet var udsmykket med japanske eller kinesiske skrifttegn (jeg kan ikke se forskel).
Og der stod en bemalet skærmvæg som isolerede ventepladserne til take-away fra resten af restauranten.
Men det var sådan ca. også det.
Og det var masser af lys.
Og det er jo i virkeligheden en fordel når man skal koncentrere sig om maden.
For man kan tydeligt se, hvad man putter i munden.

Spisekortet indeholder en mængde forskellige menuer med forskellige kombinationer af sushi og sticks i forskelligt antal, samt en lang a la carte liste med sushi.

Vi faldt begge for en menu med 7 stykker sushi og 4 sticks.
Med til menuen hørte en lille skål salat som forret og en skål miso-suppe.

Til ære for de læsere, som ikke har helt styr på de japanske specialiteter kommer der en nærmere beskrivelse efterhånden som måltidet skrider frem.

Vi besluttede at vi ville prøve noget japansk øl til maden.
Vi holder begge meget af spændende øl, og vi havde ikke rigtig prøvet noget japansk før.

Der var to slags på menukortet og vi delte en af hver.
Den første hed Kirin Ichiban.
Det var ikke nogen stor øl.
Den var ærlig tal lidt småtynd.
Men på den anden side, det er de fleste asiatiske øl jo.
I asien bruger man i vid udstrækning ris i stedet for byg til brygningen.
Ligesom man gør med Budweiser.
Og det giver jo altså på ingen måde en kraftig øl.
Øltypen må vel nærmest betegnes som en pilsner.
Men altså en tynd en af slagsen.
Men et friskt og læskende bekendtskab.

Den næste hed Sapporo.
Den var en ANELSE kraftigere.
Men ikke meget.

Men OK.
Vi var ikke kommet for at drikke øl men for at spise sushi.

Øllerne kom på bordet så snart vi havde bestilt og det gjorde den lille salat også.
Salaten så sådan ud.


Som man kan se blev den serveret i en lille muslingeformet skål af procelæn.
Der var naturligvis ingen kniv og gaffel, men de sædvanlige engangs spisepinde, som man skulle pakke ud af papirembalagen og skille ad i to dele.
Der var også en lille porcelæns "bænk", som man kunne lægge pindene på imellem retterne.
Selve salaten var helt utrolig frisk og lækker.
Jeg er noget usikker på ingridienserne.
Men der var i hvert fald gulerod, hvidkål og spirer af en slags. Sikkert bønnespirer.
Dressingen var baseret på eddike og var meget frisk.
Det sorte drys på toppen kan jeg ikke gætte hvad var.
Men det var en rigtig frisk apetizer.

I samme øjeblik vi begge havde lagt pindene fra os var tjeneren der for at rydde bordet.
Og højest 2 minutter efter stod der en skål miso-suppe foran os.

Jeg har fået miso-suppe flere gange før og egentlig altid undret mig over, hvad den egentlig er lavet af.
Så denne gang gik jeg hjem og slog det op.
Miso er en pasta fremstillet af gæret ris, byg og soyabønner.
Det kan være krydret på forskellig vis og der findes hundredevis af forskellige varianter.
Miso suppe laves af denne pasta, som udrøres i  kogende vand.
Så tilsættes typisk tofu, forårsløg og forskellige andre grøntsager skåret i småbitte terninger.
Misosuppe er en mege sund spise, fordi den er meget rig på protein, vitaminer og mineraler.
Den er meget mild i smagen.
Og hvis man forventer en eksplosion af kraft og smag, som i vores hjemlige oksekødsuppe, bliver man skuffet.
Men vi vidste hvad vi gik ind til, så vi blev ikke skuffede.
En lækker afbalanceret suppe.
Og jeg følte i hvert fald at munden var blevet renset og forberedt på den sushi, der kom som det næste.

Igen var vi dårligt blevet færdige før skålene blev fjernet og næste ret serveret.

Der findes rigtig mange forskellige slags sushi.
Og her taler jeg ikke kun om at der anvendes forskellige slags fisk.
De forskellige udførelser har forskellige navne.
Sushifremstilling er et meget krævende og ærefuldt håndværk.
Jeg har endnu ikke forsøgt mig med at lave det selv.
Men det kommer nok en dag.

Hvis vi starter øverst til venstre på billedet ligger der to inside-out.
Ja det hed de altså på menukortet.
Jeg har igen snydt lidt og søgt på nettet.
De hedder også Uramaki og er mere populære i vesteuropa og USA end de er i Japan.
De kaldes inside-out fordi risen her er uden på fyldet istedet for omvendt.
Fyldet består i dette tilfælde inderst af agurk, avocado og noget som jeg ikke helt kunne bestemme.
Muligvis krabbe.
Uden om fyldet er rullet et lag Nori, som er en storbladet tang-art.
Og yderst altså risene.

Men hov.
First things first.
Sushi bliver næsten altid serveret med frisk eller syltet ingefær i tynde tynde skiver.
Og med en klat wasabi.
Wasabi er en grøn pasta, som traditionelt fremstilles af roden på wasabi-planten som også kaldes japansk pebberrod.
Men nu om dage fremstilles wasabi oftest af pebberrod, sennep og grøn farve, fordi wasabi planten er meget vanskellig at dyrke. (tak wikipedia)
Man får en lille skål sammen med sushien, og meningen er så at man hælder lidt soyasauce op i skålen og tager en lille klat wasabi og rører den ud i soyaen.
Tricket her er at nøjes med en LILLE klat.
For wasabi er meget stærkt.
Når man så spiser sushien dypper man før hver bid i denne wasabi-soya blanding.

Men tilbage til sushien.
Det er jo altid et sjovt lille indslag når man skal spise med pinde.
Selvom både Pernille og jeg efterhånden har gjort det mange gange, kræver det jo en del koncentration.
Især inside-out kan være svært, fordi der ikke er noget til at holde sammen på risene, der dermed har en tendens til at løsne sig, når man dypper i saucen.
Men det gik dog rimelig godt for os begge denne aften.

Det næste i rækken, øvert til højre var to makiruller.
Maki er sådan set det omvendte af en inside-out.
Yderst nori, dernæst ris og inderst fyldet.
I dette tilfælde var fyldet magen til inside-out rullerne.

Hvor inside-out kan være svære at spise med pinde fordi risen falder fra hinanden, er maki svære at spise, fordi de er meget større.
Så det kræver øvelse med pindene.

Nederste række bestod af tre forskellige nigiri.
Nigiri er i modsætning til inside-out og maki ikke rullet.
Det er i bund og grund en rektangulær klods af ris med et stykke fisk eller skaldyr på toppen.
Den første var med en stor reje, hvor de yderste skaller fra halen endnu sad på.
Her var det så at undertegnede opgav at spise med pinde og fortsatte med fingrene.
For der kan gå meget galt når man dypper.
Risen kan gå fra hinanden.
Fisken kan ryge af.
Og når man så oven i købet skal holde styr på halen gik det over mine evner med pindene.

Den næste nigiri var med tun.
Det har altid været en af mine favoritter.

Den sidste var med laks.

Nu har dette jo efterhånden udviklet sig til en indføring eller et kursus i sushi.
Og det gør jo ikke så meget.
Men jeg vil bare understrege at den sushi vi fik på Nyu Sakura denne aften var helt i top.
Meget frisk, lækker og velsmagende.

Denne gang gik der hele 5 minutter før næste ret stod på bordet.
Vi var ret spændte på hvad vi nu blev udsat for.
For i menukortet stod der at der var tale om 4 forskellige sticks serveret med krabbesalat...

Heldigvis var krabbesalaten en grøn salat med krabbekød og ikke en mayonaisesalat.
Det ville alligevel også have været lidt for svensk.

Der var også en fin lille top af varme ris med et drys af de samme sorte partikler som salaten i begyndelsen.
Jeg ved stadig ikke hvad det var.

Der var 4 sticks.
Altså 4 spidse træpinde, som var stukket igennem forskellige lækre sager.
De 4 sticks lå pænt ved siden af hinanden overhældt med en stribe teriyaki sauce.
Det er en slags sød og meget kraftig soyasauce.

De 4 sticks i denne anretning var med mørbradbøf, kyllingefrikadeller, kalkunkød og rejer.
Alt var varmt, veltilberedt og lækkert.
Men rejerne var sat på pinden med skallerne på.
Så det var lidt bøvlet at få dem sat til livs.

Da vi var færdige med vores sticks var der gået 45 minutter fra vi satte os.
Der kan man virkelig forstå, hvorfor sushi for mange mennesker er fastfood.

Vi holder begge meget af sushi.
Vi har fået det flere gange.
Og vi skal helt sikkert have det igen.
Vi blev på ingen måde skuffede over Nyu Sakura.
Regningen lød på 426 kr.
Det må bestemt siges at være rimeligt.

Mens jeg skrev denne anmeldelse fik jeg endnu et bevis på at japansk er svært.
Da jeg slog op på Google inden vi kom til restauranten, fandt jeg en artikel fra Hillerød lokalavis.
I denne artikel er restauranten omtalt som Nyu Kaura.
Men da jeg fandt regningen frem mens jeg sad her og skrev, viste det sig at den faktisk hedder Nyu Sakura.
Det forklarer også, hvorfor Nyu Kaura ikke havde nogen hjemmeside.
Det har Nyu Sakura til gengæld.
http://nyu-sakura.recognized.dk/

4 kommentarer:

  1. Har i dag d. 08.01.2010 besøgt restauranten og blev ikke helt tilfredse med menuen.
    Vi bestiller sushi som forret og derefter tempura (varm hovedret). Denne bliver serveret først, hvorefter tjeneren bliver bedt om at servere sushien først, hvilket han også gør.
    Der efter bliver tempuraer serveres efter at den er blevet varmet op igen, og smager ikke særlig godt, da det er en frituresteg ret.
    Der var ikke ret meget snit over tempuraen, den havde ikke ret meget med den originale japanske ret at gøre. Risen som også skal serveres til denne ret, er på dette tidtpunkt blevet kold og bliver serveret i en skål med en ske i. Tjeneren
    kommer derefter med to store firkantede flade tallerkener til have risen på (nornalt bruges små skåle).
    sushiretten var OK.
    Smagsoplevelsen af tempuraen var ikke særlig opløftende i forhold til prisen, og havde ikke meget rigtig japansk køkken at gøre.

    Nyu Sakara er som bekendt en japansk restaurent,
    med kinesisk køkkenpersonale og betjening.

    Ovenstående kommentar er skrevet efter besøg at Japansk og dansk gæst

    SvarSlet
  2. Heidi fra Aalborg. Desværre inge web-adresse !24. januar 2010 kl. 13.55

    Hej Benny og Pernille.
    Jeg faldt tilfældigt over jeres lille madblog. Selv elsker jeg at komme ud og spise, så den er en fornøjelse at læse om jeres mad-eentyrer. Jeg har efterhånden læst alle jeres anmeldelser.
    Det er skønt at læse og nærmest som at være der. Mange madblogs er bare et billede med en lille tekst, men hos jer er det omvendt og det er super fedt. At man først ser billedet og derefter får en detaljeret beskrivelse at de forskellige ingredienser på tallerkenen er en nydelse.
    Man kan ikk andet end at bli lækkersulten.
    Der er mange restaurenter landet rundt, men man får ikke altid den oplevelse som man forventer af stedet, så fortsæt endelige med jeres anmeldelser, jeg har allerede fundet flere restaurenter som simpelthen SKAL prøves.
    Tusind tak for at I vil dele jeres oplevelser.
    Venlig hilsen Heidi

    SvarSlet
  3. Nyu Sakura har nu åbnet en Running Sushi på torvet i Hillerød. Det er måske 200 meter fra den gamle restaurant.

    Der er himmelvid forskel på de to restauranter. Den på torvet er ganske enkelt fremragende. For ca. 200,- er der alt hvad man kan spise på de to bånd. Det øverste kører med varme retter, bl.a. sticks, and og nudler og nedenunder kører normal sushi.

    Helt fantastisk

    SvarSlet
  4. Ja stedet kan helt sikkert anbefales, men hvis i er så glade for sushi og japansk/kinesisk burde i prøve Long Long Sushi i Frederiksværk (20 min med toget).
    Det koster 98 kr.- for FRI BUFFETT af både sushi og andre retter, og det kan MEGET anbefales.

    SvarSlet