Cafe Dalle Valle - København

Vi havde efterårsferie.

Og vi havde nydt den.

En af dagene var godt nok gået med et større omflytningsprojekt i stuen.
Men kun en.

Og nu var det allerede ved at være midt på ugen.

Så vi besluttede at tage ind til byen og gå rundt i gågaderne og hygge os.
Men først ville vi ind et sted og have brunch.
Sådan rigtigt.
Med piber og trommer.
Og hele svineriet.

Det havde vi talt om mange gange.
Men det var aldrig blevet til noget.

Vi havde fået anbefalet Cafe Dalle Valle.
Så den kunne vi jo lige så godt tage som enhver anden.

Til de yngre læsere kan jeg oplyse at Cafe Dalle Valle hedder sådan, fordi der engang i forhistorisk tid lå et stormagasin, som hed Daells Varehus.
Et ikon på den københavnske shoppingscene.
Det var dengang.

I folkemunde blev Daells Varehus kaldt Dalle Valle.

For snart mange år siden lukkede Daells Varehus så.
Der har vist været flere forskellige ting i lokalerne.
I øjeblikket er der et hotel, som man kommer ind i ved at gå ind på hjørnet af Nørregade og Krystalgade
I den anden ende af bygningen ligger så Cafe Dalle Valle.
På hjørnet af Fiolstræde og Krystalgade.

Vi sov lidt længe.
Dejligt at have ferie.
Og så tog vi toget ind til byen.
Det var anden gang på en uge vi kørte med S-tog.
Skræmmende.

Det var dejligt vejr, så vi nød den korte tur ned ad Fiolstræde.
Da vi kom frem til cafeen kunne vi se, at man havde bibeholdt (eller muligvis genetableret, hvad ved jeg) svingdøren fra dengang.
Meget sympatisk.

Så vi snurrede indenfor.

Der var ikke særlig mange mennesker i cafeen denne formiddag.
Men det var også kun os, der havde efterårsferie.
Alle dem med skolebørn ville først få det ugen efter.

Vi blev mødt af en sød ung pige, som sagde at vi helt selv måtte bestemme hvor vi ville sidde.
Så vi valgte selvfølgelig et vinduesbord.
Næsten på hjørnet.
Så vi kunne kigge både ud på Fiolstræde og på Krystalgade.
Dejligt.

Vi kiggede lidt på menukortet.
Selvom vi egentlig havde besluttet os hjemmefra.
Vi ville have Køkkenchefens Luxus Brunch.
Mindre kunne ikke gøre det.

Så det bestilte vi.
Og to filterkaffe.
Og to glas friskpresset appelsinjuice.
Vi vaklede godt nok lidt ved juicen.
For den var dyr.
50 kr pr. glas.
Men hvad.
Vi havde trods alt ferie.

Og så satte vi os til at kigge os omkring
Pernille opdagede ret hurtigt at den mand, der sad lige derovre da vist var Johannes Møllehave.
Og jeg måtte give hende ret.
Et par borde henne sad virkelig Johannes Møllehave.
Sammen med en dame med en computer.
Og han snakkede og snakkede.
Hvilket jo ikke kan forbavse nogen.
Og hun skrev og skrev.
Så vi blev enige om at hun nok tog diktat.
Vi kunne ikke rigtig høre hvad der blev sagt.

Her i dag hvor jeg sidder og skriver dette, har jeg så læst i avisen at Johannes Møllehave er meget syg og ikke kan skrive mere selv.
Hans nyudkomne bog er netop blevet dikteret.
Så det var jo nok tilblivelsen af den næste vi overværede.
Hvor er det skønt at han stadig har energi til at være kreativ, selvom helbreddet svigter.

Men fremover vil Dalle Valle jo stå som det sted, hvor vi plejer at spise brunch med Johannes Møllehave.

Først kom brødet.
Lunt og muligvis hjemmebagt lyst brød lidt i stil med et ciabatta.
Og almindeligt rugbrød med kerner.

Så kom kaffen.
Den var ikke noget særligt men absolut OK.

Så kom juicen.
Et meget stort glas.
Der var vel op imod en halv liter incl isterninger.
Så virkede prisen lidt mere i orden.

Jeg smagte på den og blev skuffet.
Der stod friskpresset juice i menukortet.
Men dette smagte nærmest som sådan noget saftevandsagtigt sprøjt lavet af koncentrat.
Lidt skuffende.

Så kom maden.
Den så sådan ud.

Hvis vi starter forrest i venstre side var der.
Røræg med bacon.
Chilipølser.
Røget laks med Tzatziki
Lufttørret skinke.
Spansk salami (chorizzo?)
Et stykke Brie.
Bagved yoghurten i midten gemmer sig et stykke blåskimmelost.
Et stykke ananas, appelsin og melon.
Pandekager med sirup.
Og i midten altså yoghurt med hindbærcoulis, müsli og blåbær.

Og alt var vældig godt.
Især chilipølserne.

Jeg har aldrig været den helt store ynder af lufttørret skinke som pålæg på den måde.
Efter min mening skal det være sammen med noget.
Og gerne varmt.
Men smag og behag.

Jeg har heller aldrig været den store fan af tørret salami med store fedtstykker i.
Jeg ved godt at det skal være sådan.
Og at rigtig mange er helt vilde med det.
Bare ikke jeg.
men igen.
Smag og behag.
Og det skal bestemt ikke lægges Dalle Valle til last.

Laksen var ualmindelig blød og lækker.
Og kombinationen med tzatziki var rigtig god.

Rørægget var lunt og lækkert.
Det havde en lille smule af det plastikagtige, som jeg tidligere har tordnet imod.
Men ikke ret meget.
Det fik mig til at tænke på, at jeg måske har været uretfærdig tidligere.
Måske er det ikke pasteruriserede æg der gør det.
Måske er det bare fordi man ikke kan stå og kæle lige så meget for det, som jeg gør derhjemme.
Jeg bestemte mig for snart at prøve at lave røræg af pasteuriserede æg.

Da jeg nåede til frugten fik jeg en stor overraskelse.
For appelsinen smagte ikke af noget.
Eller rettere, den smagte præcis som juicen.
Så jeg må jo tage mine ord i mig igen.
Det VAR friskpresset juice.
Det var bare nogen lidt smagløse appelsiner man havde fået fat i.
En stor undskyldning til cafeen.

Alt i alt havde det været et helt fint måltid.
Vi blev mætte.
Kvaliteten var absolut i orden.

Regningen lød på 328 kr.
Og det er altså ikke dyrt.

Så det bliver sikkert ikke sidste gang vi skal spise brunch på Dalle Valle.
Så må vi jo se om Johannes Møllehave kigger forbi.

Bagefter havde vi en dejlig dag i solen på Københavns gågader.

http://www.cafedallevalle.dk/