Restaurant Kashmir - København

Vi havde igen noget at fejre.
Jeg ved godt at mange af anmeldelserne starter på den måde.
Men det havde vi altså.
Vi havde nemlig rundet 2500 hits her på bloggen.
(Inden vi nåede at fejre det havde vi rundet 2700. Man skal være hurtig skal man)

Pernille havde et par dage forinden fundet denne hjemmeside.
Restaurant 2 Night
Det er et spændende site, som i hvert fald tidligere var ukendt for os.
Men som vi da gerne vil slå et slag for.

Ideen med sitet er, at man kan bestille bord i sidste øjeblik på en række restauranter og derved spare en masse penge.
Og det er jo en strålende ide.
Restauranterne kommer af med de borde, de ellers ikke har fået solgt.
Og alle vi stakkels fattige restaurantgæster kan få råd til at gå lidt oftere ud.
Hvis man bestiller til samme aften kan man typisk spare mellem 20 og 40 procent på hele regningen.

Så vi fandt hurtigt ud af, at det da bestemt skulle afprøves.
Vi besluttede at det skulle være fredag.
Og da dagen kom kiggede vi lidt på de forskellige tilbud.
Det varierer fra dag til dag, hvilke restauranter der giver hvilke rabatter.
Men vi kiggede lidt og ventede spændt til kl 13, hvor man kan begynde at bestille, hvis man er tilmeldt R2N's nyhedsbrev.
Vi blev enige om at den indiske restaurant Tabak i Willemoesgade på Østerbro lød rigtig godt.
Så jeg satte mig klar kl 13.
Bestillingen forløb helt uproblematisk.
Fordi det var første gang jeg bestilte, fik jeg en SMS med en kode som skulle indtastes ved bestillingen.
Så gik der et par minutter.
Og så kom der endnu en SMS med en bekræftelse på reservationen.
Denne SMS indeholdt også restaurantens adresse og telefonnummer.
Nice touch.

Vi fandt hurtigt restauranten, selvom den havde skiftet navn.
Det er tilsyneladende et par måneder siden der kom ny ledelse.
Og ved den lejlighed skiftede den navn fra Tabak til Kashmir.
Man kan jo undre sig over at R2N ikke har fået det rettet...

Kashmir er også navnet på en indisk restaurant på Nørrebro, som har ligget der i 100 år.
Når man går ind på de to restauranters hjemmesider ser de meget ens ud.
Så der må jo være en eller anden form for samarbejde.
Selvom de ikke gør noget væsen ud af det..

Men vi fandt som sagt restauranten uden problemer og var så heldige at kunne parkere lige uden for døren.
Det er ellers ikke nemt at få parkeringsplads i brokvarterene.
Men heldet følger jo som bekendt de tossede.

Vi gik ind i restauranten, og jeg var lidt spændt på om der nu ville være problemer med rabatten.
Det kan jo godt føles lidt akavet at komme ind et sted og sige "hej, jeg skal have det billigere".
Men på R2N's hjemmeside står der at man blot skal gøre opmærksom på at man har bestilt igennem dem og så oplyse sit telefonnummer.
Men jeg nåede kun at sige R2N, så var tjeneren helt med på, hvad det gik ud på.
Dejligt.

Restauranten er ikke særlig stor.
Jeg gætter på at der er plads til en 50-60 mennesker.
Men der sad kun et enkelt par da vi kom.
Vi kunne selv vælge hvor vi ville sidde, så vi valgte et vinduesbord lige ved siden af denne her fyr.
Eller kvinde.
Eller hvad det nu var for en.
I hvert fald elefant.
Selvom jeg har været i Indien 3 gange har jeg ikke HELT styr på folkloren.

Menukortene kom med det samme, og blev slået op på et nydeligt billede af en orangefarvet drink.
Så vi skyndte os at bestille sådan et par stykker, så vi havde lidt at hygge os med, mens vi bestemte os.

Spisekortet er ikke voldsomt stort.
Men bestemt heller ikke skrabet.
Der er retter i mange kategorier.
Kylling, lam, fisk og vegetarisk.
Forretter mellemretter og hovedretter.
Supper.
Brød.

Vi sad lidt og bladrede frem og tilbage og studerede de forskellige ting.
Der var også 4 menuer.
Men de så lidt besværlige ud fordi man tilsyneladende skulle vælge mellem forskellige forretter og hovedretter.
Og når vi nu ikke helt vidste hvad vi gik ind til...

Men på et tidspunkt kom tjeneren over og nævnte menuerne, samt at man jo altså ikke skulle vælge, men at vi ville få ALLE retterne i en given menu.
Så var det pludselig meget nemmere.
For så ville vi jo få smagt en masse forskelligt, som jo altid er en fornøjelse.
Og så var det tilmed meget billigt.
Så vi bestemte os begge for menu nr. 3.

Vi havde ikke rigtig lyst til hverken øl eller vin.
Så vi bestilte blot en kande postevand.
Det var der ingen problemer i.

Efter et meget kort øjeblik kom den første forret.
Pappadam.

Det er en meget stor (ca 20 cm i diameter) sprød og tynd sag.
Nærmest som en udbredt taco.
Jeg gætter på, at den er lavet med rismel.
Men sådan en til hver.
Og hertil små skåle med tre forskellige slags dip.
Mint, chili og mango.

Ideen er at man brækker pappadam'en i stykker og dypper i de forskellige dips.
Det kræver lidt øvelse.
For i begyndelsen var de i hvert fald for mig svært at ramme en passende størrelse af brudstykkerne, så man faktisk kunne dyppe og samtidig have dem i munden.
Men det lykkedes.
De tre dips var lækre.
Minten var baseret på noget mælkeagtigt og var meget meget frisk og lækker.
Chilien var oliebaseret og rimelig stærk.
Pernille spiste i hvert fald ikke ret meget af den.
Mangoen var tilsyneladende blot den friske frugt måske blendet og tilsat lidt lime og sukker.
Pernille fandt ud af at mint og mango blandet sammen var helt fantastisk.

Så kom den den næste forret på bordet.
Maza Chicken Chat.

Det var en kold salat med Tandoorikylling, kartofler, peberfrugt, tomater og kikærter med en masse spændende kryderier.
Det var superlækkert.
Normalt er jeg ikke så meget for kikærter og den slags.
Og salat er noget man spiser fordi lægen og konen siger at man skal.
Men denne her var fantastisk.
Jeg blev nødt til at tage flere gange.
Tænk at det skulle overgå mig.

Tjeneren kom og fjernede tallerkenerne.
Men pudsigt nok skulle vi beholde bestikket.
Det er jo ikke noget problem.
Men det har jeg alligevel aldrig været ude for før.

Og så kom alle tre hovedretter på bordet.
Anarkali Butter Chicken.
Mutton do Piaza.
Og Zeera Allu.

Hertil en skål med indiske ris, som adskiller sig fra kinesiske ris ved at være langt mindre klistrede og mere langkornede.
Et Naan brød til hver.
Og en skål Raita, som er yoghurt blandet med tomat, agurk og kryderier.

Anarkali Butter Chicken var, som de fleste jo nok har gættet, kylling.
I en helt fantastisk strålende gul sauce, som smagte kraftigt af smør og kokos.
samt en masse spændende krydderier.
Jeg udnævner jo altid mindst en himmerrigs mundfuld.
Og det må være denne.
Kyllingen smeltede på tungen og den lækre sovs var utrolig spændende.
Det endte med at jeg sad og spiste ris med sovs, da der ikke var mere kylling.
Denne ret var som indiske retter er flest.
Kødet skåret i mundrette stykker og blandet i sovsen.
Så man ikke behøver at sidde og rode med ben og den slags.
Som regel skal kniven kun bruges til at skrabe det sidste op på gaflen med.

Mutton do Piaza (også billedet ovenover)
Ifølge menuen var dette kokkens egen opskrift på krydret lammekød.
Og krydret var det.
Dejlig krydret.
Pernille er ikke SÅÅÅ god til stærke ting.
Og denne ret var lige i overkanten efter hendes smag.
Jeg syntes den var skøn.
Lækkert mørt lammekød i en rødlig sovs med masser af løg.
Netop til denne ret var Raita'en helt perfekt.
Selvom den også var krydret mildnede den ligesom den stærke karry.

Den sidste ret, Zeera Allu var en vegetarisk ret.

Det er jo sådan lidt underligt når man som almindelig kartofler-og-sovs-og-frikadeller dansker bliver præsenteret for sådan en vegetarisk ret.
For vi er jo vandt til at grøntsager er et tilbehør til noget.
Enten i form af salat eller som dampede grøntsager eller måske stuvede.
Men denne kartoffelret, som de fleste indiske vegetarretter er beregnet til at stå alene.
Kogte kartofler i en krydret sovs.
Stadig karry.
Men HELT anderledes end lammeretten.

Jeg har som sagt været i Indien 3 gange.
Og på disse ture oplevede jeg jo på nært hold, at rigtig mange indere er vegetarer.
På flyveturen derud bliver man ikke spurgt om man vil have oksekød eller kylling, som når man flyver til USA:
Næ, man bliver spurgt om man vil have veg eller non-veg.
Vegetarisk eller ikke-vegetarisk.
Det er ligesom omvendt eller på hovedet i forhold til den måde JEG i hvert fald normalt tænker på.
Jeg ville istedet have spurgt om man ville have normal eller vegetarisk,
Men det modsatte spørgsmål er selvfølgelig lige så validt.
Kun et spørgsmål om kultur.
De steder jeg spiste ude i Indien var som oftest buffeter.
Og der var altid en stor afdeling med vegetariske retter.
Mindst lige så stor som kød-afdelingen.
Jeg er glad for kød.
Men jeg fik da smag for indtil flere af de vegetariske retter.
De er på en eller anden måde mere rigtige end dem man kan blive udsat for herhjemme.
Mere tro mod ideen.
Herhjemme kan man blive udsat for kartoffelfrikadeller.
Eller vegetarisk lasagne.
Eller andre ting, hvor man prøver at få tingene til at ligne eller smage som kød.
Og der er altså ikke særlig spændende.
Synes jeg i hvert fald.
De indiske retter er mere, hvad skal jeg sige, ægte.
På samme måde som for eksempel ratatouille, som jo er en ret helt på egne præmisser.
Selvom den ofte serveres som tilbehør.
Og denne kartoffelret var lækker.
Nu blev den jo serveret samtidig med to kødretter.
Men jeg kunne sagtens have spist den alene blot med ris og brød til.

Naan brødene var usædvanligt lækre.
Helt sikkert fuldstændig friskbagte.
Lige ud af ovnen.

Vi slikkede nærmest skålene.
Især den med kyllingen.
Og da vi var færdige kom tjeneren og spurgte om vi ville have mere.
Det har jeg aldrig været ude for før.
Jo, hvis der er tale om et eller andet ad libitum.
Men det er der ikke her.
Der er bare en ganske almindelig menu.
Så jeg synes det er MEGET flot.
Desværre kunne vi ikke spise mere.
Meget trist.

Bordet blev hurtigt ryddet.
Og efter kort tid kom deserten.

Kulfi-E-Heer.

Ifølge spisekortet en hjemmelavet indisk is baseret på mælk med mandler, cashew- og pistachenødder.
Og det var altså en skuffelse.
Det lignede en skive skåret af en stor blok.
Og derefter skåret ud i tern.
Normalt ville man jo ikke mene at man kunne det med en is uden at den ville blive helt namset.
Men det kunne man med denne.
Den var stenhård.
Lidt ligesom mit livs første forsøg på at lave is selv i en meget ung alder, hvor jeg blot hældte mælk blandet med lidt sukker i en isterningsbakke og satte en tandstikker i hver.
Ikke videre vellykket.
Det gik først op for mig at det var en is, da jeg puttede den første bid i munden.
Jeg havde troet at det var en slags konfekt eller sådan noget.
Den blev serveret på en tallerken med en dekoration af chokoladesovs.
Smagen var umiskendelig mælk.
Ikke fløde men mælk.
Som der jo også stod.
Og så en udefinerlig smag af nødder.
Så spisekortet løj jo ikke.
Men det var MEGET kedeligt.
Jeg har aldrig fået indisk is før.
Og jeg vil på ingen måde bestride at den var autentisk.
Men god, det var den ikke.
Vi levnede begge.

Efter desserten bestile vi begge en kop indisk te med krydderier.
Vi havde begge forestillet os at vi ville få serveret chai, som jo er en meget krydret og sød drik med kanel og kardemomme.
Og det var det måske også.
Der flød i hvert fald et par kardemomme... frøkapsler er det vel, rundt i teen.
Men den var ikke så kraftig som forventet.

Til sidst bad vi om regningen.
Den kom øjeblikkeligt.
Og vores rabat var nydeligt trukket fra som en separat linie.
Ingen problemer der.
Ialt lød den på 399 kr.
Det må man sige var MEGET billigt.
For bortset fra de lidt kedelige desserter, var kvaliteten i top.
Superlækker mad.
Flink og hurtig betjening.
Lyse og venlige lokaler.

Vi vil HELT sikkert komme der igen.
Ingen tvivl om det.

http://www.kashmir-restaurant.dk/