J. Percorsi - Rom

Det er rigtig længe siden sidste indlæg.
Vist noget der ligner 4 år.

Det skyldes at vi egentlig lidt havde mistet lysten til at skrive.
Og ikke mindst at det jo altså ikke er gratis at gå ud at spise hele tiden..
Desværre nåede vi aldrig en status, hvor restauranterne inviterede os til at komme :-)

Så vi havde egentlig blot tænkt at bloggen skulle have lov til at ligge stille på en hylde og samle støv.
Der er nogle få der kigger på den hver uge.
Men det er jo ikke til at vide om det i virkeligheden er Google, der kommer forbi for at indexere.

Men på vores ferie i Rom spiste vi på en restaurant som var så speciel og dejlig at vi lige ville skrive et indlæg igen.

Så here goes.

Vi ville egentlig have spist på Antica Tratoria da Carlone.
Men da vi kom ind i den helt tomme restaurant fik vi at vide at alt var optaget.
Vi havde godt nok ikke bestilt bord, men alligevel.

Nå men så gik vi da bare ind ved siden af.
Og det kom vi ikke til at fortryde.

Udenfor hang der som de fleste steder et menukort.
Men det var kun på italiensk.
Og vi var faktisk lidt i tvivl om man overhovedet kunne spise der.
For der var mest billeder af cocktails

Men da vi kiggede ind ad vinduerne kunne vi se at der lå knive og gafler på bordene.
Så vi vovede pelsen.

Da vi kom ind blev vi modtaget af en ung pige som viste os ovenpå.
Restauranten er i to etager.

Der var næsten tomt.
Men nu spiser italienerne jo også noget senere end vi er vant til.
Så vi kunne selv vælge hvor vi ville sidde.

Vi valgte et bord, hvor vi kunne kigge ned ad trappen og se hvad der foregik nedenunder.

Det var et rigtig hyggeligt sted.
På den ene side var det meget moderne med spejle og stål, primært i stueetagen.
På den anden side var der dybe gammelt udseende lædermøbler, malerier og en globus-bar ovenpå.
Pernille bemærkede straks at ovenpå var dugene hvide, servietterne bordeaux og stolebetrækket mørkt.
Nedenunder var dugene bordeaux og servietter og stolebetræk hvide.
Classy.

Pernille skulle lige et ærinde for sig selv, så jeg havde planlagt at købe en drink til os før maden.
Men det nåede jeg ikke før hun var tilbage.

Så kom den unge tjener hen og startede med at undskylde at han ikke talte så godt engelsk.
På tydelig Oxford dialekt.
Og så forklarede han at restaurantens koncept var, at man drak cocktails til maden i stedet for vin eller øl.
Man kunne selvfølgelig også få vand eller sodavand.

Han gjorde meget ud af at fortælle at pigen i baren, som var hende der havde vist os ovenpå, underviste på en skole for bartendere.
Og det lød jo meget tilforladeligt.

Så viste han os menukortet, som først og fremmest bestod af en imponerende samling cocktails.
Der har nok været de første 100 forskellige.

Men der var også mad.
Ikke så frygtelig meget at vælge imellem.
Men det så lækkert ud.

Der var en menu med fisk.
En menu med kød.
En vegetarisk menu.
En 5-6 forskellige slags burgere.
Og endelig lidt forskellige snacks og pommes frites med diverse dyppelse.

Til hver eneste af retterne i menuerne og til burgerne havde de udvalgt en cocktail som netop passede helt perfekt til den ret.

Det lød jo rigtig spændende.
Så vi ville selvfølgelig have en af menuerne.

Vi havde godt nok fået laks dagen før på hotellet, men tjeneren roste deres laks i så høje toner, at vi blev nødt til at prøve den.

Så altså to gange fiskemenu.
Man kunne bytte rundt på de forskellige desserter, hvis man ville.

Jeg skal skynde mig at beklage at vi ikke fik taget nogen billeder.
Men på det tidspunkt havde vi ikke tænkt på at skrive dette indlæg.

Den første ret vi skulle have var blæksprutte.
Vi har fået blæksprutte mange gange som calamari.
Og som små blækspruttearme i for eksempel kinesisk eller Thaimad.

Men her fik vi en enkelt stor blækspruttearm hver.
Måske 20 cm lang.
Den var marineret med lakrids, så den var nærmest blåsort at se på.
Men med masser af sugekopper.
Den var meget nydeligt anrettet på en aflang tallerken sammen med en kugle af lilla kartoffelmos, ristede ruccola blade, en halvt tørret cherrytomat syltet i rom samt nogle dekorative streger med blæk på tallerkenen.

Hertil fik vi en cocktail, der hed Rum Julep.
Jeg har før hørt om Mint Julep.
Og der var da også mynteblade til pynt på denne her.
De blev i øvrigt serveret i metalkrus.
Hold op hvor smagte den godt.
Det var det rene saftevand.

Blæksprutten var som sagt blåsort udenpå.
Men kridhvid indeni.
Den var noget mindre elastikagtig end calamares normalt er.
Den var ligesom mere blød men samtidig meget fast.
Den smagte rigtig godt.
Den lilla kartoffelmos var lige tilpas.
Den slags kan godt få tendens til at blive lidt tør i det.
Og kombinationen med cocktailen var helt fantastisk.

Det var ikke lige Pernilles kop te.
Hun syntes den var for tyggegummiagtig.
Men jeg syntes det var fantastisk.

Videre til næste ret, som jo var den højt anpriste laks.

Drinken kom først.
En Chinese Ice Tea.
Tænk på en Long Island Ice Tea og tilsæt lichee og ingefær.
Den var meget kraftig i smagen og rimelig parfumeret.
Så vi var spændt på hvad de havde gjort ved laksen for at få balance i tingene.

De havde marineret den kraftigt i soya.
Det havde vi ikke prøvet før.
Men det var genialt.
Det salte fra soyaen balancerede perfekt med det fede fra laksen.
Og drinken balancerede det hele yderligere.
Den blev serveret på en stor tallerken sammen med fine spirer (Lucerne?)
Rundt omkring på tallerkenen var der sat små røde, gule og grønne prikker.
Det var henholdsvis tranebærkompot, melonmarmelade og pesto genovese.

Det var fuldstændig fantastisk.

Jeg fortalte bagefter tjeneren at vi kom fra Danmark og at vi jo er vant til at spise meget laks (det er de ikke i Italien).
Men at dette var den bedste laks, vi nogensinde havde fået.
Han blev helt rørt.
Og jeg hørte at han bagefter var nede og prale hos pigen i baren.

Nu var der efterhånden kommet lidt flere mennesker i restauranten.
Ikke mange.
Men nogen stykker.
Jeg håber virkelig at der normalt kommer flere gæster end denne aften.
For ellers er det godt nok synd.

Der er enormt hyggeligt.
Rigtig god stemning.
Stille hyggejazz i baggrunden.
Smaddersød betjening.
Pernille sad, så hun kunne se baren.
Og hun fortalte at pigen nærmest dansede rundt, mens hun mixede cocktails.
Og var lige ved at kaste flaskerne op i luften.

Til desserten havde vi byttet lidt rundt.
Der hørte egentlig cheesecake til menuen.
Men jeg ville hellere have tre forskellige chokolademousse.
Og Pernille ville hellere have Semifreddo, som er en mellemting mellem parfait og softice.
En traditionel italiensk ting.

Til mine chokolademousser hørte der en cocktail, som hed Strawberry Shortcake.
Den kom i et cocktailglas og var mælket og lyserød.
Den så ærlig talt lidt klam ud.
Men det var den ikke.
Jeg ved ikke hvad der var i.
Men den smagte som jordbær med fløde på en varm sommerdag med udsigt over søen med en køn pige i en hvid sommerkjole ved sin side.
Og så af smør.
Ja.
Smør.
jeg kan ikke forklare det bedre.
Men den smagte både af jordbær med fløde og af smør.
Pragtfuldt.

Og jeg behøver vel ikke at sige at den passede helt perfekt til chokolademousserne.

Der var tre.
En mørk, en lys og en hvid.
Pyntet med henholdsvis en coulis af en slags, blåbær og knuste chokolade cookies.
Det var så man hørte englene synge.

Til Pernilles Semifreddo var der en Vine de Bosco.
Som betyder noget med vin fra skoven.
Det var rødvin krydret med forskellige skovbær.
Selve Semifreddoen var pyntet med knust krokant.
Og hver en smule blev spist..

Efter al denne herlighed følte vi os virkelig opløftede.
Selvom vi jo egentlig ikke havde fået mere alkohol end hvis vi havde delt en flaske vin.
Men jeg var glad for at jeg ikke havde nået at bestille drinks før maden.

Vi kunne slet ikke rumme mere.
Så til tjenerens store skuffelse ville vi hverken have kaffe eller Limoncello.
Men vi kunne ikke mere.

Restauranten ligger i det kvarter der hedder Trastevere.
Og altså ikke i nærheden af nogen af de store seværdigheder.
Med det in mente var det i den dyre ende.
Eller...
Vi gav i alt 98 Euro.
Det var selvfølgelig de mange cocktails, som løber op i mere end en flaske vin.
Selve menuen koster 20 Euro per person.
Og de tilhørende cocktails 28 Euro per person.
Resten var vand.
Så man kan jo også sige at det var billigt.

Vi havde haft en helt fantastisk aften.
Jeg mener at have hørt om et sted i København der kører et lignende koncept.
Men det er i hvert fald ikke særlig udbredt.
Jeg vil vove at påstå at vi NÆSTEN kunne finde på at tage til Rom igen bare for at spise her.
Og så kan vi jo lige se de sidste ting vi mangler, når vi alligevel er der.

Vi vil i hvert fald VARMT anbefale stedet.