En god ide...

Under en pragtfuld ferie i Skagen var vi en aften ude at spise på en dejlig fiskerestaurant.

Det var en rigtig god oplevelse, og på et tidspunkt sagde Pernille at man skulle have været madanmelder, så man kunne have skrevet noget pænt om restauranten.

Herfra opstod ideen om at lave en blog, hvor vi kunne skrive om vores oplevelser på diverse restauranter.

Gode såvel som dårlige.

Det er ikke fordi vi går SÅ meget ud og spiser.

Men det sker da flere gange om året.

Og det kunne da være meget sjovt med sådan en slags dagbog over oplevelserne.

Nu må vi se, hvordan det udvikler sig.

Og om der er nogen der gider læse, hvad vi skriver.

søndag den 9. januar 2011

Ristorante Amarone - Allerød

Vi havde VIRKELIG noget at fejre Pernille og jeg.
En af de helt store begivenheder.
For den dag var det præcis 25 år siden den famøse julefrokost som startede det hele.
(Jeg tror nok de stadig taler om det i firmaet...)
Eller med andre ord.
Den dag havde Pernille holdt mig ud i 25 år.

Så selvfølgelig skulle vi ud at spise.

Der ligger en restaurant i Allerød, som har ligget der i snart mange år.
Med forskellige indehavere.
Og forskellige temaer.

I øjeblikket er den italiensk og hedder Amarone.

Vi har mange gange talt om, at vi burde se at få den prøvet.
Men det er aldrig rigtig blevet til noget.
Men nu skulle det være.

Så jeg bestilte et bord til to på den famøse dato.

Vi fik Johan til at køre os derned, så vi kunne tillade os at få lidt vin.
Og så ville vi tage en taxa hjem.

Det var hundehamrende koldt og spejlglat.
Så det var rart at vi bare lige kunne blive kørt til døren, uden at skulle finde en parkeringsplads og så vade gennem snedriverne.

Vi skyndte os ind i varmen og blev modtaget af en smilende tjener.
Han viste os hen til et lille topersoners bord i det bagerste hjørne af restauranten.
Dejligt at det var langt væk fra døren.
For det var altså MEGET koldt den dag.

Vi startede med at bestille en Campari og soda, mens vi studerede spisekortet.
Som jeg vist har nævnt før så ELSKER vi begge Campari og soda.

Sammen med vores drinks kom tjeneren med en kurv med lunt brød og en lille tallerken med en håndfuld oliven og en lille skål med pesto.
Og så kom han og hældte olivenolie på vores brødtallerkener.

Alt sammen vældig appetitligt at se på.
Og meget lækkert.

En anden tjener, som senere viste sig at være indehaveren, kom for at tage imod vores bestilling.
Han startede med at spørge om vi havde god tid eller om vi skulle i teatret.

Det havde vi slet ikke tænkt på.
Men selvfølgelig er der mange, der spiser på Amarone inden de skal i Mungo Park.
Det er jo trods alt Allerøds eneste rigtige restaurant.
Og den ligger ganske tæt ved teatret.

Jeg forsikrede ham om, at vi havde masser af tid og fortalte ham om vores jubilæum.
Det fik ham til at smile bredt og forsvinde ud i køkkenet et øjeblik.
Han kom hurtigt tilbage med en stor håndfuld rosenblade, som han bredte ud over bordet.
Så gav han Pernille et kys på kinden og ønskede hende tillykke.
Hun rødmede klædeligt.
(Jeg fik ikke noget kys...)

Så gik vi i gang med at bestille.
Jeg sagde at vi jo selvfølgelig skulle have en flaske Amarone, når det nu var restaurantens navn.
Han spurgte hvilken det så skulle være, for han havde to forskellige.
Det havde jeg jo ikke lige set.
Jeg havde blot checket at han HAVDE Amarone.
Jeg tøvede et øjeblik, hvorpå han slog ud med armene og sagde at vi kunne få den dyre til den billiges pris.
Meget fint træk.
Så det lod vi os jo ikke sige to gange.

Vi bestilte maden og han forsvandt
Og kom tilbage med vinen som han, efter at vi begge havde smagt på den, hældte meget kunstfærdigt op i en meget stor og fladbundet karaffel, som virkelig ville kunne ilte vinen.
Herligt.
Og en helt fantastisk vin.

Så forlod han os.
Og vi satte os til at holde hinanden i hånden og se hinanden dybt i øjnene.

Selvom vi havde sagt at vi bestemt ikke havde travlt, gik der ikke lang tid før forretterne stod på bordet.

Jeg havde bestilt kæmperejer i hvidvinssovs med avocado og pesto.
Det så sådan ud.

Som man kan se var det meget smukt anrettet.
Og selvom jeg nu vil blive mobbet af min søn, vil jeg alligevel sige at det smagte himmelsk.
Rejerne var nykogte og stadig med en lille smule bid.
Sovsen var ikke varm men lun.
Jeg tror det ville have ødelagt avocadoerne, hvis den havde været varmere.
Så det var perfekt.
Hele retten var i perfekt balance og meget velsmagende.

Pernille havde bestilt en forretstallerken, som så sådan ud.

Hvis vi starter fra oven lå der en skive grillet squash.
Eller retter Zucchini når vi nu er i Italien.
Derefter et par rejer med en krydret dressing.
2 semidried tomater i olie.
En skive mozzarella med en skive tomat og lidt pesto.
En skive mortadella.
Et stykke grillet peberfrugt.
Et par skiver salami.
Endnu en grillet zucchini.
Et stykke melon med parmaskinke.
Og i midten en lille smule carpacho med ruccola og parmasan.

At dømme efter Pernilles ansigtsudtryk, efterhånden som hun kom tallerkenen rundt, var der IKKE noget at klage over.

Så var der igen tid til at se hinanden dybt i øjnene.
Og det gjorde jo bestemt ikke noget.
For Pernille har meget kønne øjne.

Amarone er jo en italiensk restaurant.
Så man kan selvfølgelig også få pizza.
Og vi sad og talte om, hvor skønt det bliver til sommer.
Når vi skal ned og sidde i solnedgangen på terrassen udenfor og spise pizza og drikke hvidvin.

Og så kom hovedretterne.

Jeg havde bestilt oksemørbrad omviklet med bacon og med rødvinssovs.
Det så sådan ud.

Og Pernille havde bestilt oksemørbrad med trøffelsovs.
Det så sådan ud.

Som man kan se er tilbehøret til de to retter det samme.
Nemlig ristede kartofler, en gulerod, en blomkålsbuket, en broccolibuket og et stykke grillet peberfrugt.

Det gjorde nu ikke noget.
For det passede helt fint til begge retter.
Men kødet var jo også det samme.

Men vi havde en sjov lille oplevelse.
Efter at vi begge havde smagt på kødet, var det første vi gjorde at smage på blomkålen.
Og så udbrød vi i munden på hinanden at den bare var kogt helt perfekt.
Meget spøjst.
Og det er jo altså svært at koge blomkål.
Det bliver meget nemt noget sjasket udkogt stads.
Eller får for lidt.
Men dette her var helt perfekt.
Men lige en anelse bid.

Begge sovse var meget kraftige og velsmagende.
Men selvfølgelig meget forskellige.

Og kødet på begge tallerkener var superlækkert.
Lige tilpas lyserødt og meget mørt og smagfuldt.
Ingen selvdød malkeko her.

Vi kunne ikke blive enige om hvilken ret, der havde været bedst.
Men det kan jo også være ligemeget.
For de var fantastiske begge to.

Vi havde ikke bestilt desserter.
For vi ville lige se, hvad appetitten kunne klare.

Men den kunne heldigvis godt klare lidt dessert.
Jeg sad længe og vaklede mellem is og ost.
Jeg kan i virkeligheden godt lide at smage spændende oste.
Men af en eller anden grund ender det altid med at jeg vælger dessert.
Så jeg besluttede mig for at i aften skulle det være.
I aften ville jeg have ost.

Og så bestilte jeg alligevel is.
Italiensk is er jo fantastisk.
Og så må det blive ost næste gang.

Min dessert så sådan ud.

Blandet is med frugt.
Og det var vel at mærke frisk frugt.
Også alt det der lå under isen, som man ikke kan se på billedet.
Det var ikke frugtcocktail fra dåse, som man ellers tit bliver udsat for.
Men frisk frugt skåret i mundrette stykker.

Pernilles dessert så sådan ud.

Blandet sorbet ligeledes med frisk frugt.

Der er ikke så forfærdelig meget at sige om desserterne.
De var meget lækre.
Smukt anrettet.
Og traditionelle.
Men kvaliteten var i top.

Så var det ved at være tid til kaffen.

Jeg skulle selvfølgelig prøve espressoen.
Og Pernille ville have almindelig kaffe.

Da vi havde bestilt kaffen kom indehaveren farende og spurgte om vi ikke lige ville have en grappa til kaffen.
Vi tøvede lidt og trak lidt på det, for vi skulle begge op og på arbejde næste dag.
Men han insisterede nærmest og sagde at det naturligvis var på husets regning.
Og så kunne vi jo ikke sige nej.

Amarone bestod espressoprøven.
Meget meget kraftig og lækker espresso.
Og den almindelige kaffe var også i top.

Regningen lød på i alt 1300 kr.
Vi havde fået den meget lækre vin billigt.
Og jeg er ikke HELT sikker på at kaffen havde fundet vej til kasseapparatet.
Men under alle omstændigheder er 1300 kr billigt for et måltid på det niveau.

Da vi var på vej ud, stod indehaveren parat med en halv flaske rødvin til os i dagens anledning.
Et meget sødt træk.
Og jo slet ikke noget han havde behøvet.

Så gik vi ud i den bidende frost og fandt os en taxa.
Der var desværre lidt ventetid.
Så vi var nærmest blå af kulde da den kom.
Og så var det skønt at komme hjem i varmen under dynen.

Der er ingen som helst tvivl om at vi kommer til at besøge Amarone ofte fremover.
Selvfølgelig skal vi ikke spise for så mange penge hver gang.
Men man kan jo også sagtens få sig en pizza eller pastaret og et glas vin.
Og så er det jo til at betale.
For det er et rigtig rigtig hyggeligt sted.

http://www.ristoranteamarone.dk/

Vi har faktisk allerede været der en gang siden.
Nemlig på Pernilles fødselsdag et par uger efter.
Jeg vil ikke skrive så meget om den aften.
Andet end at oplevelsen var fuldt på højde med første gang.
Johan var med.
Og vi spiste alt muligt andet end det vi havde fået første gang.
Superlækkert.

Jeg havde på forhånd fortalt at vi skulle fejre Pernilles fødselsdag.
Så der stod flag på bordet.
Hun fik ingen kys den aften.
Men hver gang indehaveren kom forbi kaldte han hende for Signora Bella.
Og så rødmede hun igen.

Jo jo.
Han har styr på damerne den indehaver.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar