Nyu Sakura Running Sushi - Hillerød

Vi har tidligere skrevet om Nyu Sakura i Hillerød.

Det var dengang et dejligt enkelt sted med sushi.

Ingen dikkedarer.

God sushi.

Fornuftige priser.

Men for en uges tid siden var der en, som i en kommentar her på bloggen gjorde opmærksom på, at restauranten nu var åbnet i nye lokaler lidt mere centralt midt på torvet i Hillerød.
Og denne gang med Running Sushi.

Et par dage senere kom jeg lidt træt hjem fra arbejde.
Pernille var også træt.

Vi skulle egentlig have resten af medisterpølsen fra dagen før.

Men der var ikke rigtig nogen af os der gad.

Og så kom jeg i tanker om kommentaren.

Så jeg spurgte Pernille om vi skulle gå ud og spise.

Det ville hun gerne.

Så jeg ringede og bestilte bord til en halv time senere.

Nu blev Pernille selvfølgelig nysgerrig efter hvor vi skulle hen.

Men det fik hun ikke at vide.

Jeg kan godt lide at overraske hende.

Så spurgte hun om hun skulle være pæn i tøjet.

Men den hoppede jeg ikke på.

Så jeg sagde blot at det var hun jo altid.

Så blev hun så klog.

Så vi gik ud i bilen og kørte afsted.

Da vi nåede frem til restauranten blev hun glad.

For hun er ret vild med sushi.

Vi gik indenfor og blev anvist et bord.

Nu er det måske på sin plads at forklare hvad Running Sushi egentlig er.

Sidst fik vi serveret vores sushi af en tjener på en tallerken.

Eller muligvis et par stykker det husker jeg ikke lige.

Men i hvert fald som en færdig anretning.

Running Sushi fungerer helt anderledes.

Et lille transportbånd kører rundt mellem alle bordene.

Det kommer ud af et hul i væggen fra køkkenet og forsvinder igen i et andet hul ud til køkkenet.

Sushien placeres så på små tallerkener ude i køkkenet og sættes på båndet.

Et eller to stykker sushi på hver tallerken.

Man sidder så ved sit bord og kigger på båndet med tallerkener, som passerer forbi.

Når der så kommer en tallerken, som man synes om, tager man den af båndet, spiser sushien og venter på den næste tallerken, som falder i ens smag.

I det oprindelige koncept har tallerkenerne forskellige farver, som markerer prisen.

Man samler så sine tallerkener sammen og går op til kassen og betaler på vej ud.

Men her hos Nyu Sakura er der blot "all you can eat" til en fast pris.

Og det er jo et rigtig godt koncept.

Men vi blev som sagt placeret ved et bord og fik udleveret spisekort.

For udover Running Sushi, kan man stadig få a la carte.

Vi fik dog hurtigt gjort opmærksom på at vi blot skulle have hvad båndet kunne tilbyde.

Og så bestilte vi et par japanske øl.

Bordet var dækket med en lille firkantet skål til soya og en lille holder til spisepindene til hver person.

Desuden stod der en lille kurv med flasker med forskellige slags soya og andre kryddersovse.

Nu var det så på tide at begynde at koncentrere sig om båndet.

Eller båndene.

For der var to oven over hinanden.På det nederste kørte sushi og andre kolde ting rundt.

Og på det øverste kørte forskellige små varme retter som sticks, crabcakes, blæksprutteringe og den slags.

Båndende kører inde i en slags tunnel af plexiglas.

Helt lukket til.

Eller retter to tunneller.

En kold og en varm.

Ud for hvert bord er der så en skydedør, som man åbner for at kunne tage en tallerken.

Det er jo helt sikkert godt for det generelle hygiejneniveau.

Jeg mener, at maden ikke kører rundt mellem folk, men er lukket inde.

Det første vi tog var en tallerken med wasabi og syltet ingefær.

Jeg vil ikke sige så meget om selve det at spise sushi.

Det er beskrevet i den første anmeldelse af Nyu Sakura her på bloggen.

Men så gik vi ellers til den.

Der var alle de sædvanlige former for sushi plus et par stykker, som vi ikke havde set før.

På det kolde bånd var der desuden vandmelon, vindruer og noget som nærmest lignede en skål med mælk og en ske.

Det måtte jeg jo lige prøve.

Det viste sig at være en kold sød sagosuppe.

Det var faktisk overraskende lækkert til lige at rense smagsløgene ind i mellem.

På det varme bånd var der mange forskellige ting.

Også en del som ikke lige sådan lod sig identificere.

For eksempel kørte der noget forbi, som lignede en kartoffel Røsti fra Flendsted eller lignende.

Den måtte jeg jo lige checke.

Det viste sig at det VAR en kartoffel Røsti.

Lidt mærkeligt i en sushi restaurant måske.

Men den smagte fint.

Der kom også noget der lignede en Mozartkugle rullet i sesamfrø.

Jeg fandt ikke ud af hvad det var.

Men den var sød og dessertagtig med noget brunt i midten som dog helt sikkert IKKE var chokolade.

Der var også små skiver af ristet laks.

Og små lammekoteletter.

Der sad et ungt par på den anden side af båndet.

På et tidspunkt spurgte manden, om vi vidste var de store hvide var for noget.

Han hentydede til en stor hvid ting, som næsten fyldte hele tallerkenen og som umiddelbart ligende kunstfærdigt udsprøjtet kartoffelmos.

Frygtløs som jeg er, måtte jeg jo fluks lige prøve.

Det var IKKE kartoffelmos

Jeg har absolut ingen anelse om, hvad det var.

Det var ikke noget der var sprøjtet ud.

Det var istedet noget der var foldet op omkring en kerne 

Kernen var brun og flydende.

Og smagte lidt kødagtig, men jeg gætter nu alligevel på tofu eller soyaprotein.
Det hvide udenom havde nærmest en struktur som tætpakket candyfloss.
Altså meget trådet og lidt svært at skille ad.
Og den var også sød.
Det var helt sikkert IKKE candyfloss.
Men hvad det så var, ved jeg som sagt ikke.
Den var sød og lidt tør.
Så jeg måtte skuffe parret overfor, med at jeg altså ikke kunne finde ud af, hvad det var.


Der var også en del små anretninger i stil med chop suey.
Dem prøvede vi nu ikke.


Så der var nok at vælge imellem.
Og det er egentlig den største oplevelse ved Running Sushi.
Eller i hvert fald denne Running Sushi.
For der er skudt en del steder op i Københavnsområdet på det seneste.
Men altså følelsen af overdådighed.
Det føles meget dekadent, når man sidder der og egentlig er lidt halvmæt.
Men så kommer der lige en tallerken med noget lækkert.
Og en til.
Og en til.
Man føler sig som en kinesisk kejser (jeg ved godt at sushi er japansk...), som bare ligger på sit leje af silkepuder og bliver forkælet.
Der manglede bare nogle smukke geishaer.
Men så havde jeg jo heldigvis Pernille at kigge på.


Selve kvaliteten af maden er der ikke så meget at sige om.
Den fejlede absolut ikke noget som helst.
Men det var heller ikke superfantastisk.
Jeg har fået mere velsmagende sushi.
Og sticks i øvrigt.


Men oplevelsen.
Det er for den man skal komme der.
Vi kommer der med 100 procents sikkerhed igen.
Og der kommer nok ikke til at gå så lang tid.


Regningen lød på 472 kr.
198 for maden fra søndag til torsdag.
Og det må man sige er rigtig billigt.
Der var jo lidt sport i at holde styr på, hvor mange tallerkener vi fik fortæret.
Og det endte med ca. 40.
Men det var jo altså for os begge to vil jeg lige skynde mig at understrege.
Og nogen af dem havde der været tangsalat, wasabi, ingefær, vindruer og vandmelon på.
Så det er ikke HELT så slemt som det lyder.


Og så viste det sig da vi var færdige, at Running sushi er fast-food.
Vi havde jo ikke ligefrem siddet og holdt øje med klokken.
Men da vi vraltede ud af restauranten godt mætte var der kun gået en times tid.


Jeg prøvede at tage et par billeder.
Men det er altså ikke nemt at fotografere noget der bevæger sig bagved en plexiglasrude.
Men her er lige et par stykker, så man kan få en lille ide om hvordan det så ud.

http://www.nyu-sakura.dk/