En god ide...

Under en pragtfuld ferie i Skagen var vi en aften ude at spise på en dejlig fiskerestaurant.

Det var en rigtig god oplevelse, og på et tidspunkt sagde Pernille at man skulle have været madanmelder, så man kunne have skrevet noget pænt om restauranten.

Herfra opstod ideen om at lave en blog, hvor vi kunne skrive om vores oplevelser på diverse restauranter.

Gode såvel som dårlige.

Det er ikke fordi vi går SÅ meget ud og spiser.

Men det sker da flere gange om året.

Og det kunne da være meget sjovt med sådan en slags dagbog over oplevelserne.

Nu må vi se, hvordan det udvikler sig.

Og om der er nogen der gider læse, hvad vi skriver.

torsdag den 10. juni 2010

Lynge Kro - Allerød

Vi havde ikke noget at fejre.
Det havde vi altså ikke.

Men om torsdagen er der stegt flæsk med persillesovs ad libitum på Lynge Kro til en billig penge.
Og om onsdagen var jeg pludselig blevet ramt af en ubændig trang til stegt flæsk.
Og en pludseligt opstået stor modvilje mod at lave mad dagen efter.

Heldigvis var det ikke svært at overtale Pernille.
Hun kan også godt lide stegt flæsk.

Så det lykkedes mig at få et bord til dagen efter.
Man skal ellers sommetider være tidligt ude.
Det er et meget populært tilbud.

Torsdag aften drog vi forventningsfulde afsted mod kroen.
Vi bor ikke så langt fra Lynge.
Der er en lille hyggelig køretur gennem landskabet og gennem Lynge.

Lynge kro er ikke nogen MEGET gammel kro.
Det er ikke lykkedes for mig at finde ud af, hvor gammel den faktisk er.
Men den ser ikke ud til at være flere hundrede år.
Jeg fandt dog en historie om at Lynge-Uggeløse Idrætsforening blev stiftet på Lynge Kro i 1910.
Så en vis alder har den jo dog.

Selve kroen er i to dele.
Restauranten som ligger i den ældste bygning, og som fint kunne se ud til at være 150-200 år gammel.
Og hotelafdelingen som ligger lige ved siden af, og som ser ud til at være fra halvfjerdserne eller deromkring.
Det ser faktisk lidt kikset ud med de to huse ved siden af hinanden.
Men skidt med det.
VI var jo ikke kommet for at studere arkitektur.

Vi fandt en parkeringsplads lige uden for døren og gik ind.
Indenfor blev vi mødt af ham her.



Og han er faktisk et meget godt billede på indretningen.
For det er et herligt sammensurium af nye og gamle ting og ting af forskellige stilarter, der udgør udsmykningen i kroen.
Der hænger et stort billede, der nærmest ligner fingermaling, som markerer et jubilæum, sikkert kroværtens, i 2008.
Der er gamle antikt udseende møbler.
Og meterhøje porcelænsvaser.
På væggene forskellige fotografier.
Og malerier.
Og flettede hjerter af lyng, hvilket jo er meget passende, når det nu er i Lynge.

Selve bygningen er delt i et antal mindre rum, som alle bruges til servering.
De har navne som Birkestuen og Sognerådsstuen.
Meget hyggeligt.

Men nok om det.
Vi kom for at få flæsk.
Den søde servitrice viste os hen til vores bord og spurgte henkastet om vi skulle have flæsk.
Og det skulle vi jo.
Pernille bestilte en stor cola, og jeg bestilte en stor fadøl.
Som viste sig at være en MEGET stor fadøl.
Jeg gætter på trekvart liter.

Maden kom før der var gået 5 minutter.
En overdådig anretning.
Et bjerg af flæsk.



Og en skål med kartofler, som så ud til at være nye.
En skål med persillesovs og en skål med rødbeder.



Jeg har aldrig forstået det med rødbeder til stegt flæsk.
Jeg har altid syntes at det da måtte passe rigtig dårligt til smagen.
Og at det ville komme til at se ulækkert ud med den røde saft, som blandes med den hvide sovs.
Nogen steder får man også serveret sennep.
Men ikke her.

Pudsigt nok havde både jeg og Pernille besluttet os for at give rødbederne en chance.
Uden at vi havde talt om det.

Men først flæsket.
Det var som det ses på billedet et ordentligt bjerg.
Det var rygende varmt.
Og det var stegt perfekt.
Sprødt og knasende uden at kødet blev alt for hårdt.

Kartoflerne var ikke helt så lækre, som de så ud.
De lignede nye fine nyopgravede kartofler lige ude fra haven.
Men det var det naturligvis ikke her først i en regnfuld juni efter en regnfuld maj, og april...
Så jeg vil tro at der var tale om nye kartofler fra sydeuropa et sted.
Og de smager som bekendt ikke af alverden.
Pernille sad og filosoferede over, om der mon var tale om glaskartofler.
Men det tror jeg nu alligevel er at gøre kokken uret.

Sovs skal jo være tyk.
Og rigelig.
Ellers er der tale om sauce og ikke sovs.
Og det hedder jo altså nu engang stegt flæsk med persillesovs.
Og vi blev ikke skuffede.
Det var en dejlig sovs.
Tyk og lækker så man rigtig kunne få en masse til at hænge fast på flæsket og kartoflerne.
Der var måske nok en smule for lidt persille i efter min smag.
Men min hjemmelavede persillesovs har også nærmest karakter af stuvet persille.

Og så kommer vi til rødbederne.
Det var jo lidt spændende hvordan det ville fungere.
Der var utvivlsomt tale om hjemmesyltede rødbeder.
Skiverne var lidt uregelmæssige og i forskellig tykkelse.
Der lå et laurbærblad imellem dem.
Og de smagte SKØNT.
De var lidt sødere i det, end de glasrødbeder vi plejer at købe.
Men det gjorde bestemt ingenting.
De var rigtig lækre.
Og til vores begges store overraskelse klædte de flæsket helt perfekt.
Der fik vi virkelig udvidet vores horisont.
Skægt at man kan få det med en så traditionel ret.

Der er i virkeligheden ikke så meget mere at fortælle.
Jeg satte 13 stykker flæsk til livs.
Pernille en 6-7 stykker.
Bagefter så flæskefadet sådan ud.



Jeg måtte levne noget af min kæmpeøl.
Det sker ellers ikke så tit.

Regningen lød på 356 kr.
Og det må siges at være helt rimeligt.
For der var MASSER af mad.
Og vi kunne uden problemer have fået mere hvis vi havde villet.

Vi var hjemme igen ret præcis en time efter vi tog afsted.
Det er ikke nogen helaftensforestilling at spise flæsk på Lynge Kro.
Ikke sådan at forstå at vi blev jaget med.
Overhovedet ikke.
Men maden kom hurtigt.
Og betjeningen var i det hele taget lynende hurtig.

Det er ikke første gang vi har spist flæsk på Lynge Kro.
Og det bliver helt sikkert ikke sidste gang..
Men da vi kom hjem måtte jeg lige have bukserne knappet op.

www.hotellyngekro.dk

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar